Bastrup sø

Det tager kun en kort køretur ud af København, for at kunne gå i skøn natur og RO. I dag går turen Bastrup sø ligger i Allerød kommune, tæt på Uggeløse og Lynge.

På et lille højdedrag tæt ved søen ligger Bastrup tårnet. Det vender vi tilbage til om lidt – men lige nu nævner jeg det fordi der ved siden af er en fin parkerings plads, så det er et fint udgangs punkt for en udflugt ud i det fri.

Det er muligt at gå hele vejen uden om Bastrup sø. Turen er på 6,5 km og ca. halvdelen af turen går man tæt ved søen, resten af vejen går stien igennem skov og på vej.

Bastrup sø er en rigtig god destination for en familie dag i det fri. Der er mulighed for nogle gode gå turen på “Bastrup sø Sti” og selv om du vælger ikke at gå rundt om søen, men bare frem og tilbage, er der massere af variationer i naturen der ikke gør turen kedelig. Det vil være oplagt at pakke bilen med udendørs spil og fiskenet hvis der skal mindre børn med på udflugten. Lidt større (historie) intresserede børn og de voksne vil nok finde Bastrup tårnet interessant, der med sine dengang 6 meter tykke mure, er det stærkeste befæstede tårn som vi kender til fra middelalderen. På den klassiske – og meget analog – informationstavle fra Miljøministeriet stod også oplyst at den sjælne plante “Murrude” vokser i sprækkerne på ruinen.

Den oplysning fik mig i gang med en digital skatte jagt. For det ville da være sjovt at havde set denne sjælne plante. Så udstyret med Google Lens, gik jeg på jagt efter små grønne planter på den gamle ruin. Og det lykkes faktisk at finde et fint eksemplar af “Murrude”.

Det jeg særligt nyder ved at gå i dette område, er følelsen af at “være på landet” selv om jeg kun er 20 minutters kørsel fra København NV. Den fine “Bastrup sø sti” snor sig gennem marker, søudsigt og hestefolde og giver massere af muligheder for at få nogle kilometer i benene og massere af ro i sjælen.

 

God tur!

Categories: Åbne vidder, Gå ved vandet Tags: Tags:

1000 timer udenfor

Jeg læste fornyligt om en ung kvinde der havde udfordret hendes familie til en “1000hoursoutside challenge”. I artiklen fra Berlingske tidende d. 12. marts fortalte Laura Friis Date om hvordan de i hendes lille familie har taget udfordringen op og tilbragt meget mere tid udendørs.
“Reglerne” er ganske simple:

Sovetid tæller ikke.
Udetid i institution tæller ikke.
Tid, hvor I er sammen udendørs, tæller.

Jeg har ikke før hørt om “1000hoursoutside” men jeg blev nysgerrig og har læst lidt mere: Grundlæggerne hedder Ginny, hun er mor til 5 børn og bor i det sydøstlige Michigan. For 10 år siden valgte hun og hendes mand Josh at familen skulle tilbringe mange timer udendørs hver dag. Med tiden blev det til “1000hoursoutside” challenge som mange familen verden over har taget til sig.

Ifølge deres blog er er den gennemsnitlige udendørs legetid for et barn i USA 4-6 minutter om dagen. Jeg tænker at danske børn er mere udenfor end det..

En hurtig googlesøgning, viste at der i 2018 var foretaget en undersøgelse der viste at danske børn er ude i naturen en halv time om dagen. Så også her er der plads til forbedring.


Dét der særligt fangede min interesse ved dette projekt, er at der bruges “tracker”. Som jeg før har nævnt syntes jeg rigtig godt om dette analog, lavpraktisk redskab – fordi det er så effektivt. At holde regnskab med det man præstere, er en super god måde at holde motivationen på.

Måske er du som jeg over den tid i livet hvor der er små børn i familien. Det giver ofte mere egen-tid til rådighed i hverdagen. Så selv om det ikke er relevant at give hele familien en udfordring, kan det måske give mening at sætte mål for dig selv. Der er så mange gevinster ved daglig udendørs bevægelse at man nærmest ikke KAN tabe på det.

Hvad kan du bruge det til?
1000 timer om året svare til 2,7 timer dagligt. Det kan godt være det er lige i overkant i din hverdag, men så sæt et mål der er realistisk. Skriv ned hvor længe din udfordring skal vare; er det 3 måneder, et halvt år eller et år. Hvilet mål vil du opnår?

Er det:

At gå X antal kilometer

At gå på alle villaveje i byen

At være udendørs X antal timer

… eller noget helt andet?
Nu skal du bare lave dig en tracker eller du kan print denne som jeg har lavet til dig.

Og så er du klar til at gå mod dit mål – Et skridt af gangen.

Skriv germe i kommentarfeltet hvilken udfordring du vil stille dig selv 🙂

Hvis du vil læse mere om 1000 hoursoutside kan du besøge deres hjemmeside, hvor der også er muligt at downloade tracers.

Download ved at trykke på billedet

Fokus på verden eller “Sådan bruger du Google lens”

Jeg er for nylig blevet opmærksom på et virkelig god redskab til at lære nyt på turen. Det er billede-søge-funktionen i google browseren. Hvis du ikke har brugt den før, kan du i dette indlæg få en kort introduktion til hvor nemt det er at bruge.

Det jeg holder så meget af ved gåturen er at jeg kommer ned i tempo. Mit fokus rettes lige så stille fra alle mine tanker til det der sker omkring mig.

Temperaturen, lydene, det jeg går forbi.

Min erfaring er at føddernes uafbrudte rytme gøre noget godt for tankerne og sindet. Tankerne flyver rundt med svalerne og der bliver plads i en ellers overfyldt hjerne, til at observere den verden jeg bevæger mig i.

I halen af observationerne dukker der gerne spørgsmål op “Hvad er det for en blomst?” eller “Hvem er arkitekten bag denne bygning?”

Det er spændende at lære nyt – og det er super nemt med google lens som er en del af søge funktionen i Google browseren.

Sådan gør du:

1: Åben Google browseren

2: Tryk på det lille kamera til højre i søgefeltet – nu åbner Google Lens

3: Nederst på skærm skal “Søg” være fremhævet

4: Peg på det motiv evt. en blomst – med søgefeltet på skærmen

5: Tryk på lukker knappen

6: Nu kommer søgeresultaterne frem og du kan læser mere og lære nyt.

Hvis du også  er nysgerrig på verden mens du går rundt i den – håber jeg at du kan bruge dette værktøj til at få svar på nogle af din spørgsmål. Med ønske om en god tur til dig – med fokus på livet omkring dig.

 

Categories: Reflektion Tags: Tags: ,

Japansk kirsebær træer 2023

Der er kommet et sikkert forårs tegn til Nord Vest: Kaffevognen har parkeret uden for hovedindgangen til Bispebjerg kirkegård. Bagsmækken til den mobile kaffebar er slået op for at sælge latte to go, til de mange mennesker der i disse dag begiver sig igennem den store kirkegård, for at beundre den smukke allé med Japanske kirsebærtræer. For nu blomstre de igen.

Påskens varme har fået de smukke lyserøde blomster til at folde sig ud, så selv om der stadig er knopper på mange grene er de lyserøde blomsterskyer ved at indfinde sig.

Og det vil de mange mennesker nok også som der de sidste år har fundet vej til de fine forårsbebudere. Det er et smukt syn, så det kan anbefales at ligge vejen forbi i løbet af de næste par uger.

Når du så er på kirkegården, så vil jeg anbefale dig at give dig tid til at se hvad den ellers har at byde på. Der er mange fine steder at gå på opdagelse i på Bispebjerg kirkegård.

Nyholm – et af Københavns roligste pausesteder

Jeg ELSKER når de beslutningstagere der har  magt til at bestemme hvordan områder skal administreres er generøse. Og det er lige hvad der er sket på Nyholm som er en del af flådeområdet Holmen. Der er nemlig blevet åbnet op for offentlig adgang fra kl. 8 til solnedgang. Og jeg syntes du skal tage i mod invitationen.

Nyholm er arbejdsplads for fler hundrede medarbejdere, men i weekenderne er der fred, ro og virkelig god plads på det store område.

Tag en bog under armen og slå dig ned ved vandetkanten, eller gå en tur på voldene med udsigt til Amalienborg på den anden side. Det er en helt enestående oplevelse at opholde sig i disse smukke omgivelser – og ofte er der kun ganske få andre mennesker.

I sommeren 2022  oplevede jeg at sidde med træerne i vandkanten en sommerlørdag i august. Solen stod højt på himlen og København var tæt pakket af unge der deltog i koncerter og andre store arrangementer der var i byen denne solskinsdag. Men her sad jeg helt nede ved kanalen  og der var kun 3 andre mennsker der havde fundet vej til Nyholm denne sommer dag.

Så nu er dette fine halvhemmelige udflugts mål givet videre til dig. God tur på opdagelse i København

Categories: Gå i byen Tags: Tags:

Velkommen til de nye studerende i København

I disse uger flytter der tusindvis af unge mennesker til København, fordi de skal starte på deres studie. Som ny i København har man en chance for at føje nogle helt særlige oplevelser til sin hverdag. De fleste af os kender nok til hvordan det er når man er på ferie og besøger et sted man ikke har været før. Hvordan det er interessant bare at gå rundt i gaderne og suge alle de nye indtryk til sig. Du behøver ikke at besøge et andet land for at for få denne oplevelse. Det eneste du behøver er en ny by og et sind der er åbent for nye indtryk.

Denne artikel-serie er en håndsrækning til alle de nye Københavnere. For det kan være lidt svært at vide hvor man skal starte og hvor de gode steder er.  Til serien er der også lavet en mobilguide som du kan downloade på din telefon. Så har du altid gode ideer til hvor den næste udforskende cykeltur skal gå hen. Denne aritikel er den første af 4, og har fokus på fine steder at besøge i indre by.

Pssst: Hvis du har boet i København i mange år, syntes jeg du skal læse med alligevel – måske der er et sted eller to, du ikke kender i forvejen – eller får lyst til at genbesøge.

Bryghuspladsen

Denne nye plads ligger lige ved siden af Fredriksholmkanal. Den store bygning BLOX giver området et markant og moderne præg. Der er et stort rekreativt område på pladsen foran BLOX. Her er det muligt at hænge ud under træerne. Hvis du får besøg af dine små nevøer og niecer, er den store legeplads et hit. Den er udformet som en kunstig bakke med mange afsatser – og her er det muligt at hoppe kravle og lege i timevis

Kalvebod bølge

284 træstolper udgør fundamentet for  den spetankulære bro som snoer sig i to planer ud fra havnefronten. Ud over at det giver et ganske særligt blik på havnefronten at man kan se den ude fra, er det også muligt at træne eller at hoppe en tur i kanalen. Om sommeren er der også koncerter ind i mellem.

Teglholm

Det sidste stop for havnebussen linje 992 er Teglholmen. På adressen Christian Langs Plads ligger der flere vinbarer med udsigt over kanalen, hvor der ofte er gang i den med kajakker og folk på SUP, da Amager kajakklub ligger lige på den anden side. Sydhavn er et af de steder i København hvor der sker rigtig meget i øjeblikket, så tag selv forbi og se en bydel i udvikling. Når du nu er i nærheden syntes jeg du skal tage et smut ind omkring et af Danmarks mest eksklusive supermarkeder “Supermarco”, som er Danmarks største importør af Italienske specialiteter. Det er desværre ikke SU venlige priser, men hvis du er “et ægte madøre” er det et godt sted at ønske sig et gavekort til i julegave.

Det Kongelige Biblioteks have

Mellem “Den sorte diamant” og Christiansborg ligger en rigtig fin have, med mange sidepladser. Det er et oplagt sted til at side alene  med en bog i rolige omgivelser, eller en god lang venindesnak i smukke grønne omgivelser.

Davids samling

Lige ved siden af Kongens have, ligger der en kunstudstilling af rigtig høj kvalitet. Særligt den “nyere danske samling” er ret enestående med værker af både L.A. Ring, Peter Hanse og hele 14 værker af Vilhelm Hammershøj. Davids samling indeholder 3 samlinger og en særudstilling som oftes er nyere fotografiske værker. Som bonus er der gratis adgang til hele huset, så “Kronprinsesse gade 30-32” er en god adresse at huske hvis du er en kunstelsker på SU.

Oppe og nede i Vor Frue kirke

Københavns Domkirke ligger ganske tæt ved strøget og selverummet er bestemt et besøg værd. Men du kan få en ekstra oplevelse ved at besøge det lille museum på 2. pulpitur. Her er åbent fra 11-16 de fleste dage i ugen (på nær lørdag) og gratis entre. Ud over at du oplever en anden del af kirkens arkitektur, giver det også en mulighed for at nyde udsigten over området uden omkring Domkirken. Når du har været oppe over kirke rummet, skal du en tur neden. I “kælderen” er det muligt at se de frilagte rester af den gamle kirkebygning.  Disse ruiner er dateret helt tilbage til1316.

Rigsarkivets grønne tag

 Kalvebod Brygge 32, 1560 København V

Botanisk have

Det grønne strøg i København

(Redigeret med nyt præsentationbillede d. 7. april 2024)

I dag vil jeg tage dig med på en tur tæt på den meget kedelige og meget befærdede Kalevebod brygge. Men vi skal gå i rolige, grønne omgivelser – i 2. sals højde. Kom med….

Turen starter ganske tæt på Københavns Politigård, på hjørnet af Bernstorffsgade og Kalvebod Brygge, hvor SEB Bank har sit Danske hovedsæde. Det består af to store bygninger som bindes sammen af en over 7000 m2 stort parkområde som er inspireret af en frodig svensk bjergside. Store skrå betonflader skaber kontrast til de mange træer og græsser, samtidig med at de laver en stigning i terrænet helt op til 2. sals højde.

Stierne snoer sig i slangeform igennem parken og er meget egnet til til at stå på skateboard på. Jeg har fulgt området siden det blev anlagt 2011 og stedet er kun blevet smukkere og smukkere med årene, fordi tilgroningen har skabt et meget frodig kontrast til betonbelægningen.

Når du har besteget  “The City Dune” går du ind i anden afdeling af det grønne strøg. Det ligger på taget af Rigsarkivet og er anlagt med sidepladser der er indrammet af espalier hvor klatreplanter laver afskærmning. Den smalle aflange park i 10 meters højde er oplagt til en slentretur, eller til at holde en pause i, sammen med en god bog.

Fra Rigsarkivets tag, kan du krydse en lille bro som fører over til den 3. del af som ligger bag “Tivoli hotel”.  Her er der mere luft og den høje bevoksning har igen fået plads –  som ved SEB bank. Blikfanget i denne plads er den lille legeplads, hvor der er brugt elementer der der er genkendelige fra Tivolis univers. Går du videre kommer du omkring bygningen hvor der er et “stisystem” i højden og her er der mulighed for at tage trappen ned til gadeplan igen. 

Jeg håber du har fået lyst til at besøg dette ganske særlige sted. Hvis du bruger offentlig transport kan du starte turen enten ved Hovedbanegården der er tættest på SEB bank, eller på Dybbølsbro st. som er tættes på Tivoli Hotel. Under alle omstændighed for du brug for at sætte den ene fod foran den anden. Rigtig god tur 🙂

Adresser:

SEB Bank: Bernstorffsvej 50, 1577 København

Rigsarkivet – Kalvebod Brygge 32, 1560 København

Kilder:

https://www.sla.dk/cases/the-city-dune-seb/

https://naturibyen.com/steder/det-gronne-strog/

Sådan når du dit mål

At bestemme sig for at du ønsker at gå efter et bestemt mål i dit liv, er ikke sværere end at skrive en ønskeseddel til jul:

Jeg ønsker:

  • En økonomisk buffer på X antal kr.
  • At invitere familien til Disneyland
  • At gå 10.000 skridt om dagen
  • Mindst 10 timers familietid om ugen
  • At efteruddanne mig
  • Jeg vil få betalt mit billån ud i løbet af 2 år

Det der er rigtig svært er at holde fast når du først har sat dig et mål. At foretage de prioriteringer der skal til, for at du kommer nærmere, og at du bliver ved med at gøre det.

Der kan være mange årsager til at man får lyst til at give op undervejs. Men du kan hjælpe dig selv ved at være omhyggelig med hvordan du formulere dit mål over for dig selv. Sørg for at at det er meget konkret, for at du kan måle om du gør fremskridt. Hvornår har du f.eks. nået et mål der hedder “jeg vil bevæge mig mere”? Hvis du i stedet sætter dig det mål at du de næste 3 måneder vil gå 10.000 skridt om dagen, så kan du nemt ved hjælp af en app i din telefon, se om du er på rette vej.

Læg en plan

Hvis du har en plan at følge er det også meget nemmere at komme tilbage på sporet, når du ind i mellem mister fokus. Det er simpelthen konkrete forslag til hvordan du vil følge din udvikling og hvordan du vil gøre i praksis. Skriv meget gerne din plan ned. F.eks. kan min plan for at opnå de 10.000 skridt om dagen være at jeg vil gå på arbejde 2 gange om ugen, gå aftentur med min mand hver aften, eller gå til de destination er jeg skal besøge som ligger under 2 km fra min bopæl.

Hold fast

Og så er vi ved den sværeste del. Som jeg nævnte i indledningen, kan der være mange grunde til at man giver op undervejs. Men nogle gange er det så simpelt at grunden er at jeg glemmer hvor jeg er på vej hen. At jeg simpelthen glemmer at jeg havde sat mig et mål jeg ønskede at nå. Det er en simpelt årsag med en simpelt løsning: Gør dit mål synligt.

På et tidspunkt fulgte jeg nogle forskellige amerikanske you-tubekanaler hvor emnet var privatøkonomi. Meget ofte blev der talt om at bruge en “tracker” når der var noget man ville opnå, f.eks. at få afbetalt et lån. I starten var jeg ikke helt med på hvad det betød. Jeg tænkte at det nok var en eller anden smart indstilling i netbank. Lige til en dag hvor én af youtuberne viste en tracker i en video. Det er et stykke papir!

Hvis man på handelsplatformen Etsy.com skriver søgeordet “printable tracker” kommer der over 117.000 (117 TUSIND) resultater op. Det er pdf. filer som du kan købe og downloade. Trackerne kan have et bestemt tema, f.eks. at drikke 2 l. vand om dagen, afdrag på et lån eller at gå 10.000 skridt om dagen. Det kan også være et mere åbent emne. Så kaldes de for “habit-trackeres” og så kan du selv skrive om dit mål er at stoppe med at ryge eller at gå tur 3  nye steder om ugen.

For mig var det en øjenåbner i forhold til – at det en gang i mellem er bedst at holde det simpelt. Vi har adgang til apps, og smarte indstillinger i vores digitale verden, der kan løse det ene eller det andet problem for os. Men hvis problemet er at jeg glemmer hvad jeg har sat mig for – så er løsningen bare at jeg konstant bliver mindet om det.

Hvis du har lyst til at prøve af om det holder din motivation fast at bruge en “Tracker” har jeg designet et par stykker som du gratis kan downloade og printe. 

Hvis du har en ven som du tror kunne have glæde af en habit-tracker – så husk at send et link til denne artikel 🙂

Gør pauserne til en oplevelse

Jeg kan blive helt overvældet af alle de muligheder vi har for at få gratis oplevelser i Danmark. Som jeg har skrevet om i løbet af sommeren er der masser af koncerter, foredrag, kunstoplevelser og meget, meget mere. I dag vil jeg skrive lidt om pauser – og om hvordan du kan gøre en pause til en særlig stund der giver dig energi og værdi.

Hvis du har fulgt med her på siden, ved du at mit formål er, at slå et slag for den gode hverdag – fyldt af små skønne oplevelser og stjernestunder. Jeg er en stor fortaler for at træffe bevidste valg om hvad man bruges sin tid på – og være bevidst om hvad kalenderen fyldes ud med. Men en stopfuld kalender kan blive for meget – også selv om den er fuld af gode ting. Pauser er vigtige!

Hvis du har det som mig, kan det være lidt en udfordring at sætte sig hjemme i sofaen og slappe af, når nu der er så meget man kan tage sig til. Vasketøj, rengøring og oprydning er som små umættelige monstre som altid kan tage mere af ens tid. Derfor kan det være en rigtig god ide at forlade hjemmet et par timer, for at slappe af og lade op.

Og nu kommer vi til de mange muligheder. Det behøver nemlig ikke koste en cafe-kaffe hvis du vil være lidt for dig selv i rolige og smukke omgivelser.

Biblioteker og kulturhuse

Forleden besøgt jeg Kulturhavnen i Gilleleje som blandt andet indeholder et smukt bibliotek. Der var indrettet kroge og siddepladser mange steder. Nogle i en hule, andre med udsigt over byen. Åbningtiderne er lange – så der er gode muligheder for at finde et tidspunkt der passer. Hvis du ikke allerede bruger det nærmeste bibliotek, vil jeg varmt anbefale dig at undersøge hvilke muligheder der er tæt ved dig. De senere år er der sket meget med indretning og muligheder på de kommunale bibliotekter. 

Parker 

Jeg færdes mest i Københavnsområdet – så det er dette område jeg har størst kendskab til. Der findes rigtig mange skønne parker, hvor der er mulighed for at slappe af i smukke omgivelser. Sofienholm ved Lyngby har også et meget skønt orangeri, som vil være velegnet til at slå sig ned i med en god bog her i sensommeren.

Selv holder jeg meget af Mindelunden ved Hellerup, hvor der sjovt nok aldrig er mange mennesker. Her har jeg altid kunne finde en plads på én af de sorte bænke. Det er et anlæg som har meget ro over sig og er velegnet til en stund med eftertænksomhed.

Haven ved Glyptoteket er et andet skønt sted. Her er måske ikke så meget ro – men det kan et par høretelefoner råde bod på. Til gengæld kan du nyde synet af den smukkeste staudehave, som står meget flot lige nu. Og så er haven nem at komme til, da den ligger ganske tæt på Københavns Hovedbanegård.

Museer

Slapper du af når du er omgivet af kunst? I så fald kan det give god mening at købe et årskort til et kunstmuseum. Mange steder er det en udgift på under 400 kr. Et af de steder jeg er glad for at komme, er Ordrupgård. De har en meget dejlig havestue, med udsigt over parken. Her kan jeg få meget ny energi ved at sidde i egne tanker en lørdag formiddag. Glyptoteket er et andet meget stemningsfuldt udstillingssted, men rigtig mange mulighed for at sætte sig ned og tage en pause. Det helt særlige ved dette sted er vinterhaven som med sine mange store planter og springvandet, skaber en usædvanlig dejlig stemning. 

Glyptoteket selv har også set de store muligheder for Københavnerne for at have et årskort. Mens du tænker over hvor du vil tilbringe din næste pause, kan du se denne lille videoreklame fra Glyptoteket. 

Begrænsning kan føre til 1000 oplevelser

Gæsteindlæg ved Trine:

I vores familie har vi et motto der siger;

                      ”Man kan hvad man vil, til en passende grænse”

Dette motto lå i baghovedet da vi en forårsaften i 2019 trykkede ”bestil” til vores drømmerejse. En drømmerejse til Australien i januar 2020. En drømmerejse som skulle bestå af kvalitetstid med vores børn, 5 uger i en autocamper, på vejene i den australske outback.

For at dette bl.a. kunne lade sig gøre, skal vi skrue tiden tilbage til 2017, da vi skulle planlægge barselsorlov med vores datter. Vi endte med at gemme en håndfuld uger, som vi kunne benytte til en fremtidig orlov. Netop denne orlov, samt et par gemte ferieuger, brugte vi på at vi begge kunne holde orlov på barselsdagpenge i den periode som rejsen skulle bestå af.

Denne drømmerejse var længe undervejs. Vi var begge enige om, at rejsen ikke skulle bestilles før vi havde sparet op til flyrejser, leje af autocamper samt overnatninger. Mange overnatninger bestilte vi først i Australien, da vi ikke ville lægge os fast på en bestemt rute.

 

Med lønninger i det offentlige, som henholdsvis jurist og fængselsbetjent, krævede det en økonomisk prioritering i hverdagen for at vi samlet kunne spare de cirka 100.000 kr. op som ovenfor nævnte samlet ville koste.

For at vi kunne have råd til at udføre denne drømmerejse, vidste vi fra starten af, at rejsen skulle planlægges med begrænsninger. Vi lavede derfor en klassisk top 3-liste over ting vi gerne ville opleve og prioriterede denne liste i vores planlægning. Vi kunne derefter – hen ad vejen – vurdere om der var økonomisk rådighed til flere pladser på listen.

På selve rejsen fandt vi hurtigt ud af at det at opleve –  nødvendigvis ikke behøvede at koste alverden eller overhoved koste noget. En oplevelser i sig selv var blot at køre 100 km., på en øde rødsandede vej, uden at møde én eneste modkørende bil eller hus, men til gengæld at opleve stilheden og det rige dyreliv som fandtes netop dér.

 

Flybilletter, leje af autocamper, samt ekstraordinære overnatninger som indeholdt en del luksuriøse tiltag, blev bestilt igennem et bureau. Ved bestillingen af en pakkerejse var vi samtidig en del af pakkerejsegarantifonden såfremt noget skulle gå galt inden- eller på selve rejsen. Vi havde ikke kendskab til Australien, så vi følte os mest trygge ved at bestille en pakkerejse hvorved vi altid kunne kontakte konsulenter ved bureauet, som havde erfaring med rejser til Australien. Endvidere har rejsebureauet med speciale i netop det valgte område, en større mulighed for at kunne booke de små ukendte perler og oplevelser, som man nødvendigvis ikke selv havde fundet ved en simpel googlesøgning.

Vi begyndte den økonomiske prioritering halvandet år forinden rejsen skulle bestilles. Madbudgettet blev reduceret, tøj ,indkøb var kun til det absolutte nødvendige, samt ekstra goder og nydelser i hverdagen, såsom cafebesøg, blev ligeledes stærkt reduceret. Denne prioritering blev samtidig gjort – for at vi havde rådighed i budgettet til en gang imellem, at kunne tage én dag eller én weekend ud til oplevelser.

 

Når vi tænker tilbage på tiden op til rejsen er vi enige om, at den økonomiske prioritering som skulle til, for at vi kunne få råd til drømmerejsen, uden tvivl var det hele værd.

Dét at vi som familie begrænsede os på én måde – gav os muligheder på andre måder.

Netop derfor kunne vi med ro i maven i sommeren 2021 planlægge næste drømmerejse som netop er overstået. 9000 kilometer, 7 forskellige lande og 15 overnatningssteder.

En drømmerejse som vi selv har planlagt. En drømmerejse på 6½ uges Road trip igennem Europa.

En ekstra passager er i mellemtiden sneget sig ind, da Lillebror meldte sin ankomst i oktober 2021. Det var derfor oplagt at vi igen benyttede muligheden til at rejse i vores barsel.

Nu melder det store spørgsmål sig: Hvor skal turen gå hen næste gang?