Tag: Gå i byen

Arkitek(gå)tur – 4 moderne bygningsværker i København

 

For mig er sommerferien en tid hvor jeg tænker hverdagen igennem, og overvejer om det er tid til at nye vaner blive en del af mit liv. Det jeg har lært gennem årene, er at hvis jeg skal lykkes med implimenter-en-ny-vane-projektet kan det være en hjælp at koble handlingen med en interesse.

Hvis man f.eks. holder af arkitektur kan et mål om at gå 3 ugentlige ture om ugen, kombineres med at se nogle af de smukke bygninger i København.

Som en kickstart er her 4 forslag til nyere bygningsværker jeg syntes er værd at lægge vejen forbi.

 

1: Lige overfor Tivoli ligger Axel Towers. Det er et byggeri som jeg syntes opleves bedst når man er i bevægelse omkring det. Og derfor også et rigtig oplagt mål for en Arkitek-gå-tur. Ved at gå op af trapperne, ind i mellem tårnene, kigge op og kigge ned, havde jeg en oplevelse af at forstå bygningen bedre. 

 

2: To stop med S-toget fra Axel Towers, er det nye BIG byggeri Kaktustårnene. Det spektakulære lejlighedskompleks ligger lige ved Dybbølsbro station, og lige som Axel Towers, opleves dette værk også bedst når man er i bevægelse.

Dels fordi de mange skæve vinkler og kanter giver nye oplevelser af husene alt efter hvor du står. Desuden er der lavet et virkelig spændende udemiljø som er en oplevelse i sig selv. Hvis du har en makker med korte ben i familien, kan det være et godt udflugtsmål, fordi der er lavet et rutchebane-alternativ til trapperne på stigningen omkring kaktustårnene.

 

 

3: På Frederiksholm ligger en bygning som jeg holder meget af. Det er Gallionsvej nr. 1 som er designet med en bro inde midt i komplekset, hvilket betyder at vandet fra kanalen går ind i mellem byggeriets to længer. Det er arkitektur som jeg nyder at se på, både når jeg padler forbi på kanalen, og når nysgerrigheden får land-gå-turen til at svinge ind forbi bådebroen og det fantastiske udemiljø der er blevet skabt øverst oppe.

 

 

4: På Refshaleøen er der et andet BIG-byggeri, og det er placeret i vandet. Boligerne går under navnet “Urban rigger” og et rigtig spændende bud på hvordan man kan nytænke den urbane måde at bo på.

Ungdomsboliger som ligner container-lego-klodser stablede oven på hinanden, dannes små uderum imellem lejlighederne. Hvis du tager turen ud til Refshalevej kan du læse mere om hvad du kan opleve på det gamle militære område i dette blogindlæg.

Har du mere lyst til at lægge gåturen omkring arkitektur af ældre dato, kan du læse med i næste uge, hvor jeg kommer med 5 forslag til hvor du kan tage på Arkitek(gå)tur.

Har du lyst til at læse mere om hvordan du kan give din gåtur et formål, kan du læse dette indlæg.

 

 

Categories: Gå i byen Tags: Tags: , ,

Flydende containere og charme på Holmen

Det tidligere militæreområde Holmen, byder på mange skønne gå-turs steder. Et af dem er området omkring Krudtløbsvej, som løber langs et indhak i Københavns kanal.

 

 

Det er først for ganske nyligt at jeg selv har gået her, og jeg blev overrasket over en følelse af at være langt fra København – mens jeg næsten kan se over mod Amalienborg. Der er en mindre hektisk stemning på denne side af kanalen, hvor de fleste færdes på cykel eller gåben, og mens man bevæger sig langsomt afsted, er der en hel masse at kigge på. 

Charmrende gamle huse, der i sin tid er bygget med praktisk, militært formål, men som nu rummer små virksomheder og beboelse. I kanalen som løber mellem “Ved søminegraven” og “Krudtløbsvej” ligger husbådene side om side med små joller. Den sen-forårs dag hvor jeg slentrede rundt i solen langs kajen, var der aktivitet mange steder, med at ombygge og reparere bådene.

I det hele taget syntes jeg at området har en særlig stemning af entreprenørskab og kreativitet.

 

 

Når “Krudtløbsvej” løber ud, kan turen fortsætte til venstre ud af Refshalevej, hvor vejen går forbi cafeer, hvor gæsterne på varme dage er klædt i badebukser og bikinier, mens det gode vejr nydes i og ved vandet.

Det er en ganske særlig oplevelse at opleve området på Refshaløen for første gang. Hvis du ikke har gået i dette område fornyligt, kan jeg kun varmt anbefale det da, hele Refshaleøen har en helt anden stemning over sig end resten af København.

Refshalevej tager en lille afstikker ud i vandet og her ligger et helt særligt byggeri som er lavet af BIG. Det er ungdomsboliger som ligner container-lego-klodser stablede oven på hinanden, så der dannes små uderum imellem lejlighederne. Boligerne går under navnet “Urban rigger” og et rigtig spændende bud på hvordan man kan nytænke den urbane måde at bo på.

Kilder:

KendKøbenhavn

Urbanrigger

Vestre kirkegård

Danmarks største kirkegård ligger i København SV og dens areal er lige så stort som 75 fodboldbaner. Så der er stier nok til nogle meget lange gå-turer i de rolige omgivelser under højre gamle træer. Jeg holder meget af at gå steder, hvor det er muligt at gå lange stræk, uden at skulle stoppe op for trafikken eller lyskryds. Vestre kirkegårds enorme areal giver god mulighed for at bare lade benene gå og tankerne flyve.

Der er stor variation i hvordan de forskellige afdelinger af kirkegården er anlagt. Nogle blev jeg næsten hensat til den rolige stemning i fyrrestræskovene på Bornholm, med mos under skosålerne.

Et andet sted skråner grønne skranter ned mod en sø hvor store piletræer står og dypper spidsen af grenene roligt i vandkanten.

Der er altid baggrundstøj i København. Og dette store anlæg på kanten af København SV er ingen undtagelse. Men her er højt til himlen og god plads, og et oplagt sted at tage hen en dag med god tid.

Det der gjorde størst indtryk på mig var det spektakulære og gigantiske havekunstværk “Stjernevejen”. Det er landskabsarkitekter fra Torben Schønherrs tegnestue, der tilbage i 2001 anlagde værket. Centrum er det gamle Sønder Kapel som står i midten og ud fra det, er der anlagt 4 lange stålbånd som man kan gå på. Disse stier er omgivet af taks og kirsebær, og ender hver i sær i en kæmpe stålbue som peger mod de 4 verdenshjørner. 

Værket gjorde et stort indtryk på mig fordi det fremstod meget gennemtænkt med brugen af kontraster mellem stål og naturmaterialer, gammel og nyt, stort og lille. Det gjorde heller ikke oplevelsen mindre at jeg gik i kunstværket en dag da kirsebærtræerne stod i fuld flor.

 

Terapihaven på Vestre kirkegård

I Sydhavnskvarteret er et af byens skønneste åndehuller “Terapihaven”. Haven er skabt som et tilbud til at hjælpe stresramte mennesker. Det er Københavns kommune der står bag indretningen af haven, som er placeret på Vestre kirkegård. Den er designet med tanke på at give hjernen ro, igennem naturens sanseindtryk.

 

 

Formålet med haven er at give stressramte et sted hvor det er muligt at finde ro. Haven bruges også som rammen for kurser og events med fokus på ro og nærvær. Her i starten af sommeren 2024 er det bla. muligt at tilmelde sig kurser om naturterapi. 

Vestre kirkegård er blevet valgt som lokation for denne have, fordi den rummer meget vild natur og at dette område ikke er blevet brugt som gravplads. 

Haven rummer flere forskellige rum, og landskabsarkitekten Opland, er i høj grad lykkes med at skabe et anlæg som giver lyst til at sætte sig ned og slappe af. Stier, vandløb og hække laver fine opdelinger som gav mig en oplevelse af at sidde uforstyrret, selv om der var andre gæster i haven.

 

 

Selv om haven er åben for alle, er der lukket for adgang på de tidspunkter hvor der afvikles arrangementer, så det kan være en god ide lige at tjekke havens kalender inden du begiver dig mod Terapihaven på Vestre kirkegård.

Episode 2 af det “Grønne strøg”

Da jeg i 2022 skrev indlægget om “Det grønne strøg” troede jeg at det var et afsluttet kapitel. Jeg var ret begejstret for ideen,  men også lidt forundret over at så få kendte dette fine åndehul mit i byen (det er jeg stadigvæk). 

Siden har jeg haft lejlighed til at fordyb mig mere i planerne for  stien der går parallelt med Kalvebodbrygge. Det viser sig at

 

at historien slet ikke er skrevet færdig, og faktisk er der et stort hul lige i midten af fortællingen – det kommer jeg til senere.

 

 

Byggeriet af “det grønne strøg” blev påbegyndt  omkring 2007, og det er tænkt som et bilfrit alternativ til gående, i stedet for den meget trafikerede Kalvebod brygge. Så vidt jeg kan forstå, er planen at når stien er færdig skal den strække sig fra SEB ved Bernstorffsgade og ned til Trafiktårn Øst på Carsten Niebuhrs Gade. Den ca. 1 km. lange sti, er meget varieret i sit udtryk så der er meget at se på, både i forhold til de forskellig anlæg, og den arkitektur der omgiver dbyrummet.

Første del var taget på rigsarkivet som blev indviet i 2011og siden er stien langsom blevet længere og længere. I 2023 kom anlægget meget tættere på færdiggørelse, ved at taget på Ikea og området mellem Kaktustårnene blev færdiggjort, og forbundet med det store domicil der ligger ganske tæt på Trafiktårnet. Så nu er det næsten muligt at gå på den grønne sti fra SEB bank og helt hen til domicilet der rummer over 2000 statslige medarbejdere fra forskellige styrelser.

 

 

For der er lige det “men” at Ikeas taghave ikke er forbundet med anlægget på  Cabinn.

I de oprindelige planer var det meningen at Ikea skulle skabe forbindelse, men undervejs blev projektet nedskaleret drastisk, og en af konsekvenserne er dette 80 meter stort hul. Så ind til videre må man en tur ned af vindeltrappen og forbi den kommende fjernbusterminal, forbi byggepladsen og op igen ved Cabinn… og så kan du fortsætte gå-turen uden at skulle bekymre dig om biltrafikken.

Det ser dog ud til at der er planer på vej som vil betyde at hulle bliver lukket i fremtiden. Så den sidste episode af historien om “den grønne sti” er vist ikke udkommet endnu….

 

 

 

Det kan du opleve på din vej:

  • ”City dune” ved SEB med inspirationen fra sandklitterne i Nordjylland og den nordiske natur.
  • MONSTRUMS smukke legeplads ved Tivoli hotel med de gule løgtårne.
  • Udsigten fra Ikeataget
  • Rutschebanerne ved kaktustårnene

 

 

 

Kirsebærallén på Bispebjerg kirkegård 2024

Den smukke allé med kirsebærtræer på Bispebjerg kirkegård er sprunget ud – eller rettere sagt eksploderet. Så det er lige nu hvis du vil nyde alle de smukke lyserøde blomster. Sidste år syntes jeg der var lidt langt mellem blomsterne, men i år har de virkelig gjort sig umage, og skabt en tæt, puffet, lyserød sky som bestemt er et besøg værd. 

 

Men vi vil så gerne at du bliver lidt længere…

Efter billederne til instagram er taget, syntes jeg du give dig selv den oplevelse at se resten af området, nu du alligevel er her.

Bispebjerg Kirkegård har efter min mening, rigtig meget at byde på, men er desværre lidt overset – når vi lige ser bort fra de uger hvor kirsebærtræerne blomstre.

Kirkegården er fra 1903 og hele 43 hektar stor. I et rask gangtempo tager det 45 minutter at nå hele vejen rundt, hvis man går langs murerne.

Indimellem de murer der omkranser området, er der et mere eller mindre organiseret stisystem, som giver mange muligheder for at variere gåturen fra gang til gang. I disse dage vil du kunne opleve en løgmark i fuldt flor, hvis du drejer til venstre på den sti, der går mellem de to kapeller.

 

 

 

Udover kapellerne finder du også andre interessante bygninger. For eksempel har Bispebjerg kirkegård en af de få urnehaller som findes i Danmark -et kollobraium.  De tre bygninger danner ramme om et spejbassin og et af Nord Vest skønneste pausesteder.

Det gamle krematorium er i dag omdannet til et danse kulturhus “Danskekapellet” og der er kig til den fine kuppelbygning fra gårdhaven ved kollobariumet.

Den  nye krematoriebygning er en modsætning til sin forgænger. Det eneste de har tilfældes er, at begge er bygget af røde mursten. Ved føste øjekast kan bygningen se lidt lukket ud. Men kigger du efter vil du opdage, at der er mange fine detaljer bag det stramme ydre. Her kan du finde både en søjlegang og flere udendørs rum. 

 

 

 

Noget af det jeg holder mest af, er at der er stor variation i beplantning og indretning af de forskellige afdelinger. Her kan du både finde vild natur og klippede hække, lukkede haverum og åbne enge, bitte små blomster og kæmpe store træer. Det er nemt at finde noget nyt og overraskende, især hvis du bevæger dig lidt væk fra de store allér og ind på de små stier.

Så hermed en opfordring til at se noget af alt det Bispebjerg kirkegård også har at byde på, efter du har set kirsebæralléen.

 

Københavner: Operaparken er en gave til dig

Jeg har padlet forbi byggeriet af Operaparken flere gange, og nysgerrigt kigget ind mellem træerne. Parken har været åben siden slutningen af oktober, og hvis du ikke allerede har været forbi, syntes jeg du skal unde dig selv den oplevelse. Det er en af de mest ekstravagante parker jeg har besøgt. Så selv en vinterdag uden så meget grønt at se på, var det en smuk oplevelse.

Det er en privat park og som er doneret af A.P. Møller fonden. Parken er godt 21.000 m2, hvilket ikke er så meget når man f.eks. sammenligner med Kongens Haves 120.000 m2. Men stierne og trædesten giver mulighed for at gå på opdagelse i de hel 6 forskellige haverum der er blevet plads til. Der er hele tiden noget nyt at se, så min oplevelse var at jeg ikke har set det hele endnu.

Jeg har læst mig til på parkens hjemmeside at de 6 haver er:

  • den engelske have,
  • den nordiske skov,
  • den nordamerikanske skov,
  • den orientalske have,
  • den danske egeskov
  • den subtropiske skov

Den subtropiske skov kan du se i cafeens åbningstid, da den er anlagt inde i midten af bygningen. Den starter i parkringskælderen -2 og vokser hele vejen op og ud i Cafe området.

Jeg er sikker på at det fremstår mere tydeligt hvor inspirationen til haverummene kommer fra, om et par måneder. Det vil jeg glæde mig meget til at opleve.

Men nu da planter ikke tog opmærksomheden, var der noget andet der trådte frem: Arkitekturen.

 

Bygningerne er organiske i deres form, og på den måde bliver de en integreret del af parken, hvor bedene bugter sig mellem stier og bygninger uden skarpe vinkler. Der er sedumtag på alle bygningerne, som der syntes at være på det meste byggeri i øjeblikket. Men når man ser et dronefoto af parken, kan man se at bygningerne med deres grønne toppe, bliver en del af af værket. Som et af instrumenterne i symfoniorkesteret. Væksthuset er hjertet i hele parken, og alle stierne forgrener sig udfra dette centrum.

Men det jeg blev mest betaget af, er den overdækkede gangbro der gør at man kan gå fra parkeringskælderen og havnebussen – hen til Operaen, uden at få ødelagt frisuren af en af de hyppige regnbyger. Det er en 70 meter snoet glasgang med søjler, der nærmest fungere som en skulptur ud mod havnefronten. Det er en bygning som pirre nysgerrigheden, fordi der er gjort så meget ud af den – og så står den bare der – helt tom.

Det var først da jeg var inde i landskabsbroen, at jeg kunne se hvilken funktion den har. Efter min mening er denne bygning en genial “detalje” i haven, og jeg er taknemmlig for at landskabsbroen vandt over den oprindelige plan, som var en underjordisk tunnel fra parkeringskælderen til Operaen.

 

Når jeg går ture rundt omkring i København, bringer det altid et lille smil frem når jeg ser et offentligt toilet. Dét er nemlig ikke så ofte det sker. I en by hvor der er lavet en plan for at få turisterne tilbage, efter den bratte nedgang af turister i 2020/21,  er mig en GÅDE at det skal være så svært at opdrive et offentligt toilet, når man kommer bare lidt væk fra Strøget og Rådhuspladsen. Når der desuden er et ønske om, at endnu flere turister og indbygger skal få øjnen op for, at der er andet at opleve i København end Tivoli og Rundetårn, så må basisfaciliteter som toiletter være en topprioritet. 

Men lad os komme tilbage til Operaparken. Cobe som står bag designet af parken, har naturligvis gjort plads til et offentligt toilet og det  er gjort på en yderst elegant måde, med en smuk rund bygning, som bidrag til parkens samlede design. Det samme gør træbænkene som understreger siternes kurvede former. Jeg elsker simpelthen, når nødvendige faciliteter som bænke og toiletter, bliver ophøjet til design som man også nyder at se på.

Herfra skal der lyde en stor TAK til Operaparkfonden, A.P. Møller Fonden og Cobe for den fantastiske gave I har givet os Københavnere.

Og Tillykke til dig som ikke har pakket gaven op endnu. Du har noget at glæde dig til.

 

Information fra 

Gå op i dit kvarter

Har du nogen side oplevet at have et ærinde tæt ved dit hjem, og så pludselig opdage, at “her har jeg da aldrig været før? ”  Ofte tager vi den samme vej til skolen, arbejdet, netto eller børnehaven, og samme vej hjem igen – hver evig eneste dag.

Når jeg går ud af min hoveddør bare for at gå en tur, gør jeg mig umage med at prøve at finde nye veje.  Når jeg går steder hvor ikke færdes til hverdag, så venter de små oplevelser på mig – lige om hjørnet. Min oplevelse er, at jeg sanser stærkere, når det jeg ser og hører er nyt.

Men hvis du tit spænder vandreskoene på, og begiver dig ud i dit nabolag, vil de uopdagede at de nye veje slippe op på et tidspunkt. En måde du kan blive ved med at opdage nye sider af dit nabolag på, er at tænke alternativt når du planlægger din gåtur. I stedet for at tænke: “hvor skal jeg gå hen?” kunne du overveje “Hvor skal jeg gå op i dag?” Der er ingen der siger at den daglige gåtur, skal være lige ud af landevejen. Ofte kan du få helt nye oplevelser af dit velkendte kvarter ved at se det hele lidt fra oven.  Som Københavner er der faktisk rigtig mange muligheder for at gå opad i stedet for hen-ad. Der er parkeringshuse, kirketårne, offentlige tagteresser og konditage – bare for at nævne nogle muligheder.

Forleden havde jeg den oplevelse at se havet, hvilket ellers ikke er muligt fra mit nabolag. Men fra 7. sals højde i et nærtliggende parkeringshus, var der den fineste udsigt – over en meget stor del af København. Der er rigtig mange steder hvor der er offentlig adgang hvis du vil se København lidt fra oven. Hermed en lille liste blot til inspiration:

  • “Konditaget Lüders” i Nordhavn
  • Taget på Ikea – Dybelsbro
  • 29. etage på Nordbro tårnet (lørdage 11-14. Entre)
  • Bispebjerg hospital p-hus

Rigtig god tur på opdagelse i dit nabolag 👣

Velkommen til de nye studerende i København

I disse uger flytter der tusindvis af unge mennesker til København, fordi de skal starte på deres studie. Som ny i København har man en chance for at føje nogle helt særlige oplevelser til sin hverdag. De fleste af os kender nok til hvordan det er når man er på ferie og besøger et sted man ikke har været før. Hvordan det er interessant bare at gå rundt i gaderne og suge alle de nye indtryk til sig. Du behøver ikke at besøge et andet land for at for få denne oplevelse. Det eneste du behøver er en ny by og et sind der er åbent for nye indtryk.

Denne artikel-serie er en håndsrækning til alle de nye Københavnere. For det kan være lidt svært at vide hvor man skal starte og hvor de gode steder er.  Til serien er der også lavet en mobilguide som du kan downloade på din telefon. Så har du altid gode ideer til hvor den næste udforskende cykeltur skal gå hen. Denne aritikel er den første af 4, og har fokus på fine steder at besøge i indre by.

Pssst: Hvis du har boet i København i mange år, syntes jeg du skal læse med alligevel – måske der er et sted eller to, du ikke kender i forvejen – eller får lyst til at genbesøge.

Bryghuspladsen

Denne nye plads ligger lige ved siden af Fredriksholmkanal. Den store bygning BLOX giver området et markant og moderne præg. Der er et stort rekreativt område på pladsen foran BLOX. Her er det muligt at hænge ud under træerne. Hvis du får besøg af dine små nevøer og niecer, er den store legeplads et hit. Den er udformet som en kunstig bakke med mange afsatser – og her er det muligt at hoppe kravle og lege i timevis

Kalvebod bølge

284 træstolper udgør fundamentet for  den spetankulære bro som snoer sig i to planer ud fra havnefronten. Ud over at det giver et ganske særligt blik på havnefronten at man kan se den ude fra, er det også muligt at træne eller at hoppe en tur i kanalen. Om sommeren er der også koncerter ind i mellem.

Teglholm

Det sidste stop for havnebussen linje 992 er Teglholmen. På adressen Christian Langs Plads ligger der flere vinbarer med udsigt over kanalen, hvor der ofte er gang i den med kajakker og folk på SUP, da Amager kajakklub ligger lige på den anden side. Sydhavn er et af de steder i København hvor der sker rigtig meget i øjeblikket, så tag selv forbi og se en bydel i udvikling. Når du nu er i nærheden syntes jeg du skal tage et smut ind omkring et af Danmarks mest eksklusive supermarkeder “Supermarco”, som er Danmarks største importør af Italienske specialiteter. Det er desværre ikke SU venlige priser, men hvis du er “et ægte madøre” er det et godt sted at ønske sig et gavekort til i julegave.

Det Kongelige Biblioteks have

Mellem “Den sorte diamant” og Christiansborg ligger en rigtig fin have, med mange sidepladser. Det er et oplagt sted til at side alene  med en bog i rolige omgivelser, eller en god lang venindesnak i smukke grønne omgivelser.

Davids samling

Lige ved siden af Kongens have, ligger der en kunstudstilling af rigtig høj kvalitet. Særligt den “nyere danske samling” er ret enestående med værker af både L.A. Ring, Peter Hanse og hele 14 værker af Vilhelm Hammershøj. Davids samling indeholder 3 samlinger og en særudstilling som oftes er nyere fotografiske værker. Som bonus er der gratis adgang til hele huset, så “Kronprinsesse gade 30-32” er en god adresse at huske hvis du er en kunstelsker på SU.

Oppe og nede i Vor Frue kirke

Københavns Domkirke ligger ganske tæt ved strøget og selverummet er bestemt et besøg værd. Men du kan få en ekstra oplevelse ved at besøge det lille museum på 2. pulpitur. Her er åbent fra 11-16 de fleste dage i ugen (på nær lørdag) og gratis entre. Ud over at du oplever en anden del af kirkens arkitektur, giver det også en mulighed for at nyde udsigten over området uden omkring Domkirken. Når du har været oppe over kirke rummet, skal du en tur neden. I “kælderen” er det muligt at se de frilagte rester af den gamle kirkebygning.  Disse ruiner er dateret helt tilbage til1316.

Rigsarkivets grønne tag

 Kalvebod Brygge 32, 1560 København V

Botanisk have

Det grønne strøg i København

(Redigeret med nyt præsentationbillede d. 7. april 2024)

I dag vil jeg tage dig med på en tur tæt på den meget kedelige og meget befærdede Kalevebod brygge. Men vi skal gå i rolige, grønne omgivelser – i 2. sals højde. Kom med….

Turen starter ganske tæt på Københavns Politigård, på hjørnet af Bernstorffsgade og Kalvebod Brygge, hvor SEB Bank har sit Danske hovedsæde. Det består af to store bygninger som bindes sammen af en over 7000 m2 stort parkområde som er inspireret af en frodig svensk bjergside. Store skrå betonflader skaber kontrast til de mange træer og græsser, samtidig med at de laver en stigning i terrænet helt op til 2. sals højde.

Stierne snoer sig i slangeform igennem parken og er meget egnet til til at stå på skateboard på. Jeg har fulgt området siden det blev anlagt 2011 og stedet er kun blevet smukkere og smukkere med årene, fordi tilgroningen har skabt et meget frodig kontrast til betonbelægningen.

Når du har besteget  “The City Dune” går du ind i anden afdeling af det grønne strøg. Det ligger på taget af Rigsarkivet og er anlagt med sidepladser der er indrammet af espalier hvor klatreplanter laver afskærmning. Den smalle aflange park i 10 meters højde er oplagt til en slentretur, eller til at holde en pause i, sammen med en god bog.

Fra Rigsarkivets tag, kan du krydse en lille bro som fører over til den 3. del af som ligger bag “Tivoli hotel”.  Her er der mere luft og den høje bevoksning har igen fået plads –  som ved SEB bank. Blikfanget i denne plads er den lille legeplads, hvor der er brugt elementer der der er genkendelige fra Tivolis univers. Går du videre kommer du omkring bygningen hvor der er et “stisystem” i højden og her er der mulighed for at tage trappen ned til gadeplan igen. 

Jeg håber du har fået lyst til at besøg dette ganske særlige sted. Hvis du bruger offentlig transport kan du starte turen enten ved Hovedbanegården der er tættest på SEB bank, eller på Dybbølsbro st. som er tættes på Tivoli Hotel. Under alle omstændighed for du brug for at sætte den ene fod foran den anden. Rigtig god tur 🙂

Adresser:

SEB Bank: Bernstorffsvej 50, 1577 København

Rigsarkivet – Kalvebod Brygge 32, 1560 København

Kilder:

https://www.sla.dk/cases/the-city-dune-seb/

https://naturibyen.com/steder/det-gronne-strog/