Det tidligere militæreområde Holmen, byder på mange skønne gå-turs steder. Et af dem er området omkring Krudtløbsvej, som løber langs et indhak i Københavns kanal.
Det er først for ganske nyligt at jeg selv har gået her, og jeg blev overrasket over en følelse af at være langt fra København – mens jeg næsten kan se over mod Amalienborg. Der er en mindre hektisk stemning på denne side af kanalen, hvor de fleste færdes på cykel eller gåben, og mens man bevæger sig langsomt afsted, er der en hel masse at kigge på.
Charmrende gamle huse, der i sin tid er bygget med praktisk, militært formål, men som nu rummer små virksomheder og beboelse. I kanalen som løber mellem “Ved søminegraven” og “Krudtløbsvej” ligger husbådene side om side med små joller. Den sen-forårs dag hvor jeg slentrede rundt i solen langs kajen, var der aktivitet mange steder, med at ombygge og reparere bådene.
I det hele taget syntes jeg at området har en særlig stemning af entreprenørskab og kreativitet.
Når “Krudtløbsvej” løber ud, kan turen fortsætte til venstre ud af Refshalevej, hvor vejen går forbi cafeer, hvor gæsterne på varme dage er klædt i badebukser og bikinier, mens det gode vejr nydes i og ved vandet.
Det er en ganske særlig oplevelse at opleve området på Refshaløen for første gang. Hvis du ikke har gået i dette område fornyligt, kan jeg kun varmt anbefale det da, hele Refshaleøen har en helt anden stemning over sig end resten af København.
Refshalevej tager en lille afstikker ud i vandet og her ligger et helt særligt byggeri som er lavet af BIG. Det er ungdomsboliger som ligner container-lego-klodser stablede oven på hinanden, så der dannes små uderum imellem lejlighederne. Boligerne går under navnet “Urban rigger” og et rigtig spændende bud på hvordan man kan nytænke den urbane måde at bo på.
Jeg har padlet forbi byggeriet af Operaparken flere gange, og nysgerrigt kigget ind mellem træerne. Parken har været åben siden slutningen af oktober, og hvis du ikke allerede har været forbi, syntes jeg du skal unde dig selv den oplevelse. Det er en af de mest ekstravagante parker jeg har besøgt. Så selv en vinterdag uden så meget grønt at se på, var det en smuk oplevelse.
Det er en privat park og som er doneret af A.P. Møller fonden. Parken er godt 21.000 m2, hvilket ikke er så meget når man f.eks. sammenligner med Kongens Haves 120.000 m2. Men stierne og trædesten giver mulighed for at gå på opdagelse i de hel 6 forskellige haverum der er blevet plads til. Der er hele tiden noget nyt at se, så min oplevelse var at jeg ikke har set det hele endnu.
Jeg har læst mig til på parkens hjemmeside at de 6 haver er:
den engelske have,
den nordiske skov,
den nordamerikanske skov,
den orientalske have,
den danske egeskov
den subtropiske skov
Den subtropiske skov kan du se i cafeens åbningstid, da den er anlagt inde i midten af bygningen. Den starter i parkringskælderen -2 og vokser hele vejen op og ud i Cafe området.
Jeg er sikker på at det fremstår mere tydeligt hvor inspirationen til haverummene kommer fra, om et par måneder. Det vil jeg glæde mig meget til at opleve.
Men nu da planter ikke tog opmærksomheden, var der noget andet der trådte frem: Arkitekturen.
Bygningerne er organiske i deres form, og på den måde bliver de en integreret del af parken, hvor bedene bugter sig mellem stier og bygninger uden skarpe vinkler. Der er sedumtag på alle bygningerne, som der syntes at være på det meste byggeri i øjeblikket. Men når man ser et dronefoto af parken, kan man se at bygningerne med deres grønne toppe, bliver en del af af værket. Som et af instrumenterne i symfoniorkesteret. Væksthuset er hjertet i hele parken, og alle stierne forgrener sig udfra dette centrum.
Men det jeg blev mest betaget af, er den overdækkede gangbro der gør at man kan gå fra parkeringskælderen og havnebussen – hen til Operaen, uden at få ødelagt frisuren af en af de hyppige regnbyger. Det er en 70 meter snoet glasgang med søjler, der nærmest fungere som en skulptur ud mod havnefronten. Det er en bygning som pirre nysgerrigheden, fordi der er gjort så meget ud af den – og så står den bare der – helt tom.
Det var først da jeg var inde i landskabsbroen, at jeg kunne se hvilken funktion den har. Efter min mening er denne bygning en genial “detalje” i haven, og jeg er taknemmlig for at landskabsbroen vandt over den oprindelige plan, som var en underjordisk tunnel fra parkeringskælderen til Operaen.
Når jeg går ture rundt omkring i København, bringer det altid et lille smil frem når jeg ser et offentligt toilet. Dét er nemlig ikke så ofte det sker. I en by hvor der er lavet en plan for at få turisterne tilbage, efter den bratte nedgang af turister i 2020/21, er mig en GÅDE at det skal være så svært at opdrive et offentligt toilet, når man kommer bare lidt væk fra Strøget og Rådhuspladsen. Når der desuden er et ønske om, at endnu flere turister og indbygger skal få øjnen op for, at der er andet at opleve i København end Tivoli og Rundetårn, så må basisfaciliteter som toiletter være en topprioritet.
Men lad os komme tilbage til Operaparken. Cobe som står bag designet af parken, har naturligvis gjort plads til et offentligt toilet og det er gjort på en yderst elegant måde, med en smuk rund bygning, som bidrag til parkens samlede design. Det samme gør træbænkene som understreger siternes kurvede former. Jeg elsker simpelthen, når nødvendige faciliteter som bænke og toiletter, bliver ophøjet til design som man også nyder at se på.
Herfra skal der lyde en stor TAK til Operaparkfonden, A.P. Møller Fonden og Cobe for den fantastiske gave I har givet os Københavnere.
Og Tillykke til dig som ikke har pakket gaven op endnu. Du har noget at glæde dig til.
