Tag: Sydhavn

Terapihaven på Vestre kirkegård

I Sydhavnskvarteret er et af byens skønneste åndehuller “Terapihaven”. Haven er skabt som et tilbud til at hjælpe stresramte mennesker. Det er Københavns kommune der står bag indretningen af haven, som er placeret på Vestre kirkegård. Den er designet med tanke på at give hjernen ro, igennem naturens sanseindtryk.

 

 

Formålet med haven er at give stressramte et sted hvor det er muligt at finde ro. Haven bruges også som rammen for kurser og events med fokus på ro og nærvær. Her i starten af sommeren 2024 er det bla. muligt at tilmelde sig kurser om naturterapi. 

Vestre kirkegård er blevet valgt som lokation for denne have, fordi den rummer meget vild natur og at dette område ikke er blevet brugt som gravplads. 

Haven rummer flere forskellige rum, og landskabsarkitekten Opland, er i høj grad lykkes med at skabe et anlæg som giver lyst til at sætte sig ned og slappe af. Stier, vandløb og hække laver fine opdelinger som gav mig en oplevelse af at sidde uforstyrret, selv om der var andre gæster i haven.

 

 

Selv om haven er åben for alle, er der lukket for adgang på de tidspunkter hvor der afvikles arrangementer, så det kan være en god ide lige at tjekke havens kalender inden du begiver dig mod Terapihaven på Vestre kirkegård.