3 gode grunde til at gå i regnvejr

Hvordan ser der ud på den anden side af ruden, når du kigger ud af vinduet og tænker: ”Jeg burde gå en tur i dag?” Der er sandsynligvis ikke når himlen er fuld af skyer og regndråber.

Jeg tror at mange af os associere det at gå med strålende solskin. Men da Danmark jo byder på lidt andet end solskin 365 dage om året, syntes jeg det er relevant at behandle emnet. ”At gå i regnvejr”.

Jeg VIL IKKE skrive at ‘det er ikke vejret, men påklædningen det kommer an på’.

Og det vil heller ikke være helt ærligt, hvis jeg skrev at mine bedste gåture har været iført hele udstyret fra gummistøvler til regnfrakke. Men når det er sagt, så er der alligevel nogle gode grunde til at du skal gå tur selv om det regner.

1: På grund af vanen:

Anna Skyggebjerg skriver i sin bog ”Gå-tur” om de mentale og fysiske fordele der er ved at have en vane med at gå tur i 30 minutter 5 gange om uge. Her er et par citater og en varm opfordring til at læse bogen:

”Hvis du går en rask tur på 30 minutter, fem gange ugentligt, kan du faktisk regne med at forlænge dit liv med 3-5 år.”

”30 minutter dagligt med moderat fysisk aktivitet, udover hvad man laver i dagligdagen, giver en nedsat risiko på 30 % for at få hjertesygdom, type 2-diabetes, brystkræft, tarmkræft og demens.”

Disse fakta er i hvertfald noget der motivere mig til at holde fast i en vane, med at gå regelmæssigt. Derfor har jeg også bestemt mig for at jeg går på arbejde, langt de fleste dage. Og den beslutning holder også i regnvejr.

Hvis du vil læse min boganmeldelse af Anna Skyggebjergs bog – kan du gøre det her.

2: Der er god plads:

Der er ikke så meget rift om stierne når der er regn i luften.

3: Verden ser anderledes ud:

Min oplevelse er at verden føles mere stille når man går i (almindeligt) regnvejr. Det føles som om der er en anden stemning og der er mange små mini-naturoplevelser hvis man kigger godt efter. I min optik er det altså bare et smukt syn med regndråber på et græsstrå.

Derudover er det min erfaring at det ofte virker værre når man sidder indenfor og kigger ud, end når du rent faktisk er ude at gå.

Som jeg skrev i starten ville det ikke være ærligt af mig hvis jeg skrev at ture i regn har været mine bedste ture. Men der har været mange god hverdagsture, helt på linje med dem i tørvejr. Også mange ture hvor jeg bare gik i egne tanker og ikke skænkede regnen en tanke.

Og nogle gange så sker det, at der dukker en uventet smuk oplevelse op. Som sol-regn en forårsdag hvor Grundtvigs kirke kan ligge i en vandpyt.

Categories: Gå i byen Tags: Tags: , ,

Gå Tur af Anna Skyggebjerg

Forfatter Anna Skyggebjerg har skrevet en finurlig bog om at gå. Bogen har mange facetter, som jeg vil vende tilbage til om lidt.

Men først vil jeg lige stoppe op ved at denne bog skriver historie ved at beskrive hvordan vores verden så ud i 2018.

I starten af bogen beskriver Anna alle de fordele der er ved at gå tur. Og så kommer denne sætning: ”Skulle man så ikke tro, at der ville være en folkebevægelse af gående på fortove og i parker? Skulle man så ikke tro, at når så meget er så let tilgængeligt, ville ingen tøve med at få formålsløse ture? Men sådan er det ikke.”

Nu skriver vi 2021. Jeg bor i København og i mit nabolag er der nærmest er en folkevandring af folk der går tur. Det var der ikke for to år siden. Men det er der nu – nok på grund af at der er ikke så meget andet vi kan lave. End at gå. Jeg håber at der bliver dannet nogle gode vaner der vare ved, også efter at vi har fået vores frihed tilbage. At kunne give mit ydmyge bidrag til det, er formålet med denne blog.

Men tilbage til Anna Skyggebjergs finurlige bog ”Gå tur – om glæden ved at sætte den ene fod foran den anden.” Det er en bog, som kommer langt omkring men på samme tid holder sig inden for et lille afgrænset emne.

De første kapitler er meget personligt skrevet, med minder tilbage til barndommens ture særligt med hendes far, som er meget kærligt beskrevet. Der er refleksioner over egne gå-vaner og en fortælling om hendes egen families ikke helt vellykket vandreferie i Skotland.

Bogen slår herefter over i en mere faglitterær stil hvor der henvises til forskning i, hvilke virkninger det at gå har for vores fysiske og mentale helbred. I denne del beskrives hvad der fysiks sker i hjernen når vi går. Det fandt jeg meget spændende at læse, fordi det bekræfter den oplevelse jeg selv har; at mit gennemsnitlige humør er steget et par grader efter jeg er begyndt at gå dagligt.

Hvis du har brug for motivation til selv at få etableret en gå-vane, vil jeg meget varmt anbefale dig at du læser denne bog, og sælrigt kapitel 4 og 5. Her tror jeg de flest kan blive motiveret af alle de fordele som forskningen viser der er for vores helbred med regelmæssige gåture.

De næst par kapitler er af mere spiatuel karakter og kredser omkring de buddhistiske tanker omkring zen og meditation, for derefter at kæde det sammen med ritualet med at gå regelmæssige turer.

Cirkelen sluttes ved at de sidste kapitler af bogen går tilbage til den mere skønlitterære skrivestil og på selvhumoristisk og personligvis vis slutter bogen af med refleksioners der bunder i forfatterens eget levede liv.

Jeg havde stor fornøjelse af at høre bogen som lydbog læst op af Anna Skyggebjerg selv. Det er en bog der får mine varmeste anbefalinger med, fordi jeg sidder tilbage ikke kun med mere faktuel viden om emnet, men også med en varm følelse af at vi kan nå hinanden som mennesker, ved helt konkret at gå sammen.

Flyvestation Værløse

Flyvning til og fra området kræver tilladelse fra Naturstyrelsen” sådan står der på hjemmesiden for dette helt særlige sted – med særlige regler.

Det giver næsten sig selv: Her er det muligt at gå tur, uden at blive åndet i nakken af løbere, eller gå i zigzag gennem et menneskemylder. Når man kan flyve dertil er der god plads. Rigtig god plads. Med andre ord: Det helt perfekte sted at gå en corona-sikker tur.

Det er ikke fordi du kommer til at gå helt alene på den nedlagte flyvestation i Værløse. Stedet bliver flittigt brugt til at træne på. Området er bare så stort at du har luft og plads omkring dig. Desuden det også en del af underholdningen ved at gå her. Jeg har oplevet skateboardere med drage, droneflyvninger og rulleski-løbere. Ud over alle de cykelryttere som også bruger stedet som træningsbane.

Det store område er en nedlagt militær flyvestation som ligger tæt ved Værløse Nordvest for København. Tværs gennem arealet er der en 3 km lange asfalteret landingsbane. Den er forbundet med kortere stikveje som går ud til de mange hangarer der ligger fordelt på området. Nogle af dem er solgt fra og bliver i dag brugt til filmoptagelser og events. I den ene ende er der nogle mindre hangarerne der har været brugt til F-16 fly. I dag bliver de udlejet og bruges bl.a. af klubber til opbevaring af udstyr.

På trods af de mange kilometer asfalt er der også naturoplevelser når du går her. I den ende af området der vender mod Knardurp ligger Bringe sø som har et meget rigt fugleliv. I den anden ende findes der en hede, med lyng og blomster alt efter årstid.

Nationalmuseet ejer Hangar 46 som indeholder militærudstyr. På grund af Covid 19 er der helt lukket nu, men når det er muligt at besøg stedet vil jeg i hvert fald inden for i Hangar 46. Men tjek lige deres hjemmeside, før du tager hjemmefra, da det ser ud til at åbningstiden er meget begrænset.

Flyvestation er et udflugtsmål som ikke ligner noget  andet i København og omegn. Det er et fint sted til en gåtur hvis du trænger til at blive blæst godt igennem en times tid. Men det er også rigtig fine rammer for en heldagsudflugt, med madpakker, drage og løbecykel.

Naturstyrelsen har mange informationer om på deres hjemmeside. Du kan læse mere her: https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/flyvestation-vaerloese/

Sophienholm

Hvis du ikke allerede har set Sophienholm park, kunne du passende skrive den på påskens tur-liste. Det er det perfekte sted at mødes for alle generationer af stor-familien. Med den skønneste udsigt over Bagsværd sø, er her de bedste rammer for leg for de mindste og kunstoplevelser for de lidt ældre.

Jeg SAVNER kunst. Savner det helt ind i min sjæl. Nedlukningen har spærret kunsten inde. Men på Sofienholm er kunsten tilgængelig i form af de mange smukke skulpturer der er placeret rundt omkring i parken. Og så havde jeg en særlig fin oplevelse da jeg besøgte stedet for et par uger siden: Lyngby kunstforening som holder til i Sophienholm portnerbolig, havde været kreative, og vendt udstillingen af Carsten Nach ud mod vinduerne, så billederne kunne nydes udefra. Det er ikke helt det samme som at gå i et udstillingsrum, men det var trods alt en lille gimmick som hjalp lidt på min kunsthunger.

Kunst er det meget tydelige omdrejningspunkt for parken. Naturligt nok – for selve bygningen indeholder ud over cafeen, en kunstudstilling. Ude i parken er legepladsen er bygget op omkring Adam Oehlenschlägers digt om guldhornene. Det er ikke sikkert at det betyder så meget for de yngste, men jeg tror de vil finde det sjovt at balancere på de store (træ) guldhorn og klatre på Oehlenschlägers bogreol

For mig var det en oplevelse at se hvor meget den lille park faktisk har at byde på. Så derfor vil jeg ikke afsløre det hele for dig her. Men varmt opfordre dig til at tage på en tur, hvor både store op små kan gå på opdagelse.

Parken er åben alle dage fra kl. 7-21, så en morgen eller aftentur i den varme tid vil være en skøn lille hverdags udflugt.

Hvis du har lyst til at vide mere om stedets historie kan du læse meget mere på Sophienholms hjemmeside. Næste gang jeg skal derhen, vil jeg gå op opdagelse med afsæt i det punkt på hjemmesiden der hedder ”Kunst”. Det er gået op for mig at jeg gik glip af noget sidste gang, så jeg bruger hjemmesiden som guide ved mit næste besøg.

Jeg håber du har fået lyst til at udforske denne lille perle ved Bagsværd sø.

Bonus info:

Fra d. 21. april 2021 udstiller Henrik Saxgren på Sohpienholm. Han er en af Danmarks dygtigste naturfotografer. Jeg har set en del af hans tidligere værker, så jeg er ret sikker på at denne udstilling også vil være meget seværdig.

Om at optimere pendler-turen

Der er en helt særlig glæde gemt i at gå den samme tur mange gange. Det er vist det tættest jeg kommer på at meditere. At gå en vej jeg har gået så mange gange, at jeg ikke tænker over hvor jeg skal hen. Kroppen bevæger sig næsten automatisk afsted og det giver plads til at tankerne kan flyde i den retning de vil. Det er på disse ture der dukker en mulig løsning op på problemer jeg har tumlet med. Og nye ideer bobler op til overfladen.

Det er også på disse ture at jeg pludselig kan vågne op og kan se at jeg er fremme ved målet – uden jeg havde bemærket det.

Jeg pendler til arbejde hver dag. På mine fødder. I den danske ordbog er begrebet ”at pendle” beskrevet sådan: ” bevæge sig frem og tilbage mellem to steder, regelmæssigt eller gentagne gange”. Så det må være dét jeg gør. Jeg pendler på mine fødder.

4 km hver dag. Frem og tilbage.

Den mest oplagte vej mellem min bopæl og mit job er en meget lang, lige og temmelig trafikeret vej. Ikke lige en rute der appellerer til at man benytter den hver dag.

Derfor gik jeg på opdagelse. Jeg brugt et par af mine lange lørdagsture på at gå på kryds og tværs. Flere gange kom jeg mere på afveje end på vej – men fik da set yderkanterne af det område som jeg færdes i til dagligt.

I hverdagene brugte jeg straks de små grønne stikveje, jeg fandt om lørdagen. Næste lørdag undersøgte jeg en anden del af området. Det var næsten som et puslespil der faldt på plads, brik efter brik. Til sidst endte jeg med to fine ruter som jeg veksler imellem. De er ret forskellige men fælles for dem er, at jeg går i rolige omgivelser og kun følger den store vej et ganske kort stykke.

For mig er der noget trygt ved det genkendelige. Når jeg går samme sted, på næsten samme tid hver dag, møder jeg nogle af de samme mennesker. Jeg følger med i by-naturens gang. Hvordan pilen ved søen:

  • Springer ud
  • Bliver mørkegrøn
  • Taber bladene
  • Skøjter med sin frosne spids i søen

Bittesmå indtryk som gør at jeg går lidt gladere gennem min hverdag.

Min pendlertur tager tre kvarter og den helt store gevinst for mig er, at jeg føler mig klar til den nye scene når jeg træder ind ad døren. Gåturens rytme og det faktum at der er et spænd af tid i mellem at jeg går ud og ind ad en dør.

Når jeg går, kan mine tanker og min sjæl følge med.

At gå i kanten – om forskellen mellem folkevandring og unik oplevelse. Del 2

I sidste uge startede vi vores tur langs muren på Bispebjergs kirkegård. Vi er nu nået ned til hjørnet ud mod Frederiksborgvej, hvor vi fortsætter turen op langs Skoleholdervej, som ligger på den anden side af muren.

Efter et stykke tid nærmer vi os kirsebæralleen, som ligger et stykke inde til højre.  Selv hvis du ikke lige går her i de få uger den blomstrer, syntes jeg vi skal tage en afstikker fra muren nu.  Ved kirsebær Allen ligger nemlig Søndre kapel som bliver brugt til bisættelser. Men går du forbi det og langs den lange, lige sti, vil du se at der er endnu et kapel – helt magen til. Det bliver kun brugt til opbevaring.

Jeg er engang blevet fortalt at det andet kapel kun blev bygget fordi det var meget vigtigt for arkitekten at der var symmetri i anlægget! Måske er det bare en historie, men jeg har engang haft den store fornøjelse at flyve i helikopter hen over Bispebjerg kirkegård. Så jeg har ved selvsyn kunnet konstatere at Edvard Glæsel virkelig er lykkes med at få symmetrien til at spille en vigtig rolle. Oppefra er der symmetriske akser som ikke kun går igennem kirkegården, men også binder Grundtvigs kirke og Utterslev mose samme.

Tilbage til muren igen

Nu er vi næsten fremme ved det næste hjørne.

Når vi går igennem den lave trælåge der skal skubbes til side, finder vi den afdeling hvor der er begravet politimænd, frihedskæmpere og soldater fra 2. verdenskrig. Her ser vi også én af de mange skulpturer der findes rundt omkring i anlægget.

Afskedsscene af Povl Søndergaard (1905-86)

Efter denne klassiske skulptur, skal vi se mere moderne. Denne gang i granit.  Den kommer vi til, når vi har gået hele vejen hen langs Støvnæs alle og har fået Rådvadsvej på vores venstre hånd. Stenen er et kunstværk som ligger i et lille bassin i den nyest anlagte del af Bispebjerg kirkegård. Der er hugget trin ind i stenen, så du kan kravle op på den, og se om du har held til at få den til at rokke. Værket er af  Preben Boye og hedder ”Stemningen”.

“Stemningen” af Preben Boye 1944-2014

Nu har vi snart være hele kirkegården rundt. Det sidste sted du skal se, er det der hjemme hos os hedder ”den lille kirkegård” Det er et lille sjovt ”vedhæng” til resten af kirkegården hvor der er store fyrtræer, bænke og græs hvor man kan slå sig ned. På en sensommerdag er der næsten stemning af skov i denne del.  Her er sjældent så mange mennesker, så sæt dig endelig på en bænk som en rolig afslutning på din tur langs muren på skønne Bispebjerg kirkegård – en skøn grøn plet i Nordvest.

Nysgerrig? Læs mere her:

https://www.kk.dk/artikel/oplev-bispebjerg-kirkeg%C3%A5rd-p%C3%A5-egen-h%C3%A5nd

Jeg har også lavet en guide til Bispebjerg kirkegård som du kan købe HER.

At gå i kanten – om forskellen mellem folkevandring og unik oplevelse del 1

 

Har du prøvet at gå tur en lørdag eftermiddag her i foråret 2021? Måske ovenikøbet én af de dage hvor solen skinnede og himlen var blå. Så har du måske også oplevet næsten at gå skulder ved skulder med alle de andre der også gik tur.

Men faktisk vil du ofte have mulighed for at gå mere for dig selv hvis du ændrer din rute en smule. Et glimrende eksempel på dét er Bispebjerg kirkegård.

Den store vej ned gennem kirkegården går mellem den uforlignelige Grundtvigs kirke og skønne Utterslev mose. Her i coronatiden hvor gåture er blevet noget mange dyrker, er der ofte en sand folkevandring ned igennem kirkegården. Når jeg går tur vælger jeg i stedet at gå langs kanten af kirkegården. Dels giver det en længere tur – knap en time i rask gang – og dels giver det en varieret og smuk tur, som jeg varmt kan anbefale dig at gå.

Lad os følges ad på en tur langs muren:

Vi går ind ad indgangen lige over for Grundtvigs kirke og holder til venstre – hele tiden så tæt på ydermuren som det er muligt. Nu kommer vi til det gamle krematorie og kapel. På bagsiden af den smukke runde bygning er der et rigtig pænt haveanlæg. Det er jo en kirkegård, men det er så fint passet at det er en fornøjelse at gå der, lige meget om det er forår og der er udsigt til en pergola med blomstrende blåregn – eller det er efterår og den røde vin klatrer op af skorstenen.

Lige til højre for det der i dag hedder ”Dansekapellet” er der et lille bassin omringet af tre bygninger som udgør kirkegårdens kollobraium. Det er en af de meget få urnehaller der findes i Danmark. I dag er det kun den ene længe der er i brug. Gårdhaven er et af storbyens åndehuller, og da der ikke kommer så mange mennesker på denne del af kirkegården, kan vi holde en lille pause på bænkene ved bassinet.

Ud på den asfalterede vej igen, kommer vi forbi administrationsbygningerne og det nye krematorie. Efter parkeringspladserne drejer vi igen til venstre og befinder os i en lille have. Her er der også et lille bassin og mange blomster om sommeren. I sensommeren er der flotte farver her – leveret af træerne.

Jeg har ofte tænkt på at den gartner der har ansvar for dette område af kirkegården må have en særlig forkærlighed for træer. Der er meget spændende beplantning at finde her i dette hjørne: Denne del af kirkegården er lidt mere skovagtig og vildtgroende. Jeg syntes det er en stor charme, at der er så mange forskellige afdelinger på samme område.

Der er meget jeg gerne vil fortælle dig om Bispebjerg kirkegård, så i næste indlæg fortsætter vores rundtur indenfor muren.

 

Jeg har lavet en guide til Bispebjerg kirkegård som du kan købe HER.

Gilbjergstien

På toppen af Sjælland med kig over til Kullen, ligger en af de smukkeste gå ruter: Gilbjergstien. Hvis du ikke allerede har haft glæden af denne tur, syntes jeg du skal skrive den på din gå-liste.

Det er en af de ture jeg plejer at gå flere gange hver sommer. Vi er så heldige at vi ofte har lånt sommerhus i nærheden af Gilleleje, og i disse ferier har det været en stor glæde at kunne gå fra Tinkerup strand og ind til Gilleleje by. Det er en meget afvekslende tur, hvor man nogle steder kan føle sig hensat til vandreture i lande der har meget varmere klima end os. Der er den smukkeste udsigt ud over havet, og hvis du er heldig kan du nyde synet af paraglidere der svæver hen over Kattegat. Står solen højt på himlen, er det en lise at komme i ly for strålerne, i det tætte krat som stien også går igennem.

Den smukke udsigt er blevet nydt af mange mennesker gennem årene. Faktisk var en af de første turister i Gilleleje; Søren Kirkegård, som – formentlig fordybet i tanker – nød udsigten fra Gilberg Hoved. Der er sat en mindesten på dette sted som meget passende hedder ”Søren Kirkegård Stenen”. Hvis du vil være sikker på at se den på din tur, kan du finde den på denne adresse: ”Ved Skrænten 16, 3250 Gilleleje”

Når man kommer tættere på Gilleleje by er der en god asfalteret sti med kig til havet til den ene side og fine sommerhuse til den anden.

Gilleleje har gennem de seneste år udviklet sig til en perle af en by, med charme og altid noget godt at komme efter. Men det er en historie for sig, så det gemmer jeg til et andet blogindlæg.

Læs mere:

Hjerteforeningen har også beskrevet denne tur – du kan læse mere her: https://hjerteforeningen.dk/hjertestier/rute/gilbjergstien/?gclid=EAIaIQobChMIIuC36Ke7wIVTNOyCh2inQDBEAAYASAAEgIkBfD_BwE

Og VisitDenmark skriver om Søren Kirkegård stenen:

https://www.visitnordsjaelland.dk/nordsjaelland/planlaeg-din-tur/soeren-kierkegaard-stenen-gdk619333

Fra Fuglevadmølle til Brede – og tilbage igen

 

Lyngby er et overflødighedshorn af smukke gåture. En af mine yndlingsruter starter ved Fuglevad mølle. Her parkerer jeg min bil og træder straks ud i den smukke skov. Turen begynder med lyden af vandet der løber gennem den gamle mølle, og så er det bare om at gå lige ud. Det er en rigtig god tur at gå alene, hvis der er brug for at få orden på tankemylderet. På vejen mod Brede er der god sti hele vejen og roen sænker sig hos mig, når der er høje træer som tag, og en lille bæk som følgesvend.

På venstre side ligger Frilandsmuseet og på en del af turen er der udsigt ind til museets små huse og de grønne områder.

Turens vendepunkt er den fine park ved Brede Værk. Det er en meget velholdt have der altid får mig til at tænke på mine bedsteforældres nyttehave ved deres lille husmandssted i Sandby.

Jeg har et rigtig dejligt minde fra Brede Park, hvor jeg holdt min fødselsdag for nogle år siden. På det tidspunkt var det muligt at bruge et af de gamle drivhuse. Jeg havde inviteret hele familien til sandwich og kaffe som vi spiste i de fine omgivelser.

Miljøet uden for haven er meget charmerende med gamle fine bygninger og brostens belægning. Desværre er Værket blevet lukket pga. nedskæringer, men området omkring det er stadig et besøg værd.

Turen tilbage mod Fuglevad, plejer jeg at tage på den anden side af jernbanen. Stien er noget smallere og byder på flere stigninger. Undskyld hvis der er nogle Nordmænd der læser med!  Men efter danske forhold er der altså lidt stigning.

Hele turen er på ca. tre km og egner sig godt til en tur med hele familien, da der er en del at se på undervejs. Vær dog opmærksom på at vejen langs jernbanen ikke er super velegnet til klapvogn eller hvis man er lidt dårligt gående.

 

Hvor mange moser kan I snakke jer omkring?


Hvor mange moser kan I snakke jer omkring?

Utterslev mose er det helt perfekte sted at mødes hvis gåturen skal kombineres med en god venindesnak.

Og til det formål er søer og moser rigtig gode – fordi man ikke skal tænke så meget over hvilken vej man skal gå – man følger bare stien.

Jeg har gået rigtig mange gode ture her. Derfor må det også være det første sted jeg fortæller dig om. Jeg synes at ”mosen” er en perle i Nord-Vest. Det føles som ”rigtig natur” og der er skønt at gå uanset årstid og vejr, fordi en del af turen foregår, i læ af træer. Så her får du en kort oversigt over hvad du kan forvente af en tur omkring Utterslev-moserne:

I Københavns Nordvest-kvarter ligger spidsen af den ene af de tre moser. ”Den lille mose” som den hedder hos os, er også rigtig god til en tur efter maden hvis man har familiebesøg. Der er svaner der kan beundres på vejen, en indhegning med får og en rigtig fin lille legeplads.

Den anden mose ligger mellem Rådvadsvej og Hillerødmotorvejen. Her er der lidt længere stræk med grusstier, hvor man går lidt mere uforstyrret. Der er også mulighed for små afstikkere. Hvis du holder godt øje med det, er der små ”huller” i sivene hvor der er broer ud i vandet.

Sidste mose ligger på den anden side af Hillerødmotorvejen og strækker sig ud til Brønshøj. Denne mose byder både på et Outdoor Gym, legeplads med en kæmpestor edderkop og et kig til Husumvold kirke.

Men alt dette er det slet ikke sikkert I bemærker, hvis der er en lokal verdenssituation der skal vendes. Så når fødderne og snakken har ført jer omkring én mose kan man jo altid sige: ”Skal vi ikke liiiige tage en mose mere?”