Flyvestation Værløse

Flyvning til og fra området kræver tilladelse fra Naturstyrelsen” sådan står der på hjemmesiden for dette helt særlige sted – med særlige regler.

Det giver næsten sig selv: Her er det muligt at gå tur, uden at blive åndet i nakken af løbere, eller gå i zigzag gennem et menneskemylder. Når man kan flyve dertil er der god plads. Rigtig god plads. Med andre ord: Det helt perfekte sted at gå en corona-sikker tur.

Det er ikke fordi du kommer til at gå helt alene på den nedlagte flyvestation i Værløse. Stedet bliver flittigt brugt til at træne på. Området er bare så stort at du har luft og plads omkring dig. Desuden det også en del af underholdningen ved at gå her. Jeg har oplevet skateboardere med drage, droneflyvninger og rulleski-løbere. Ud over alle de cykelryttere som også bruger stedet som træningsbane.

Det store område er en nedlagt militær flyvestation som ligger tæt ved Værløse Nordvest for København. Tværs gennem arealet er der en 3 km lange asfalteret landingsbane. Den er forbundet med kortere stikveje som går ud til de mange hangarer der ligger fordelt på området. Nogle af dem er solgt fra og bliver i dag brugt til filmoptagelser og events. I den ene ende er der nogle mindre hangarerne der har været brugt til F-16 fly. I dag bliver de udlejet og bruges bl.a. af klubber til opbevaring af udstyr.

På trods af de mange kilometer asfalt er der også naturoplevelser når du går her. I den ende af området der vender mod Knardurp ligger Bringe sø som har et meget rigt fugleliv. I den anden ende findes der en hede, med lyng og blomster alt efter årstid.

Nationalmuseet ejer Hangar 46 som indeholder militærudstyr. På grund af Covid 19 er der helt lukket nu, men når det er muligt at besøg stedet vil jeg i hvert fald inden for i Hangar 46. Men tjek lige deres hjemmeside, før du tager hjemmefra, da det ser ud til at åbningstiden er meget begrænset.

Flyvestation er et udflugtsmål som ikke ligner noget  andet i København og omegn. Det er et fint sted til en gåtur hvis du trænger til at blive blæst godt igennem en times tid. Men det er også rigtig fine rammer for en heldagsudflugt, med madpakker, drage og løbecykel.

Naturstyrelsen har mange informationer om på deres hjemmeside. Du kan læse mere her: https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/flyvestation-vaerloese/

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial