Tag: Gå i København

Østerbro

Når jeg har sat mig ved tastaturet de sidste uger, med det mål at skrive et indlæg  om en bydel i København – har jeg startet med at kigge mit fotoalbum igennem. Det har givet mig et indtryk af hvad jeg har fundet interessant når jeg har bevæget mig i netop den del af København.

Når jeg skriver “Østerbro” i søge feltet kommer der knap 1500 billeder frem – et bevis for at jeg har gået meget i netop dette område.

Østerbro er en meget stor og varieret bydel som dækker: Langelinje, Nordhavn, til bygrænsen i Hellerup, grænser op mod Nordvest. Rigshospitalet ligger også lige inden for bydels-grænsen. Der er faktisk ikke mange grønne områder her. Den ene park der er dominerende er til gengæld stor – Fælledparken. Men der er  små lommeparker og urban-naturprojekter mange steder. 

Da jeg kiggede mine Østerbro billeder igennem var der to typer motiver der dominerede: Natur og Arkitektur. Ikke lige hvad jeg havde ventet når jeg ser et overblik på Google maps. Denne artikel bliver mere en reflektion end en konkret tur-guide.  Det der har fanget min interesse nok til at at jeg har hevet telefon op af lommen – vil være omdrejningspunktet. Jeg håber at disse små dryp af micro-natur-oplevelser og smukke arkitektur-detaljer, vil give dig lyst til selv at undersøge hvad Østerbro har at byde på.

Har du tænkt over hvor lidt der indimellem skal til for at gøre et stort indtryk?

Jeg tror at det har noget med den kontekst at gøre som vi oplever noget i. På Ryesgade er der nogle ihærdige mennesker som hvert år får de smukkeste klatre roser til at blomstre omkring deres opgangsdører. Disse store og smukke roser står i kontrast til det meget urbane miljø med meget lidt frodighed. Roserne får mig hvert år til at stoppe op og nyde dem. Faktisk tror jeg at de printer sig mere ind i min bevidsthed – end hvis de var en del af en stor rosenhave.

Samme oplevelse har jeg af den fantastiske rødbøg der står ved Sortedamssøen. Det føles lidt som at få en uventet gave, når jeg en forårsdag går forbi den og ser alle de spæde nyudsprungne blade.

Østerbro er en skattekiste for os der holder af design og arkitektur. Det kan betale sig at gå på opdagelse i baggårde og på stierne. Særligt den ældre del af universitets områderne har stadig nogle meget fine ting at byde på (lidt endnu – for det er desværre ikke noget der bliver vedligeholdt). Men også private byggerier med nogle år bag sig, har smukke og finurlige detaljer at byde på. Og det er der faktisk størst mulighed for at opleve til fods, fordi nogle af de gader der er lukket for biler, har nogle meget charmerende bygninger at byde på. I det hele taget syntes jeg at der er en verden til forskel når jeg kører igennem Østerbro – og når jeg går. Der er så mange smukke detaljer af området som ikke er muligt at se når man kører.

Rigtig god tur.

København K

I denne uge starter turen 30 meter under jorden.

5 lange rulletrapper skal der til før du har flyttet dig fra metrostationen “Marmorkirken” og til gadeplan. Til gengæld lander du lige midt i et overflødighedshorn af oplevelser. 

Dette er andet afsnit i den lille serie, som jeg startede i sidste uge, hvor jeg besøger 3 bydele i København. I denne uge er det København K der er målet.  Læs med her – om hvordan du på et område på  nogle få kvadrat kilometer kan opleve seværdigheder som turister rejser tusindvis af kilometer for at opleve. 

Indre by i København er et fantastisk sted at gå. Seværdighederne ligger nærmest på skuldrene af hinanden. Det skønne ved denne bydel er at den faktisk egner sig bedst til at blive oplevet til fods. Der er så meget at se på at det er en fordel at tempoet bliver sat ned, så det hele kan absorberes. Den metro- ring der åbnede for et par år siden har gjort det meget nemmere at komme lige til “døren”. Et godt sted at starte er ved metrostationen under Marmorkirken. For lige at understreg pointen, får du en liste med nogle af de seværdigheder er ligge tæt på:

  • Kongens have 800 m
  • Amalienborg 180 m
  • Skuespilhuset 800 m
  • Amaliehaven 400 m
  • Kastellet 600 m
  • Nyhavn 800 m

Amaliehaven syntes jeg er en lidt overset perle. Det er én af Københavns yngste parker, med sine knap 40 år. Den har fine små rum hvor man kan trække sig lidt tilbage på en bænk. Den er fungere lidt som et visuelt pusterum midt på havnekajen og bliver ofte brugt dem der arbejder i nærheden, til at spise frokost i. Så jeg vil varmt anbefale dig at slå et slag ind igennem den lille park, næste gang du går ved havnefronten.

Foran Skuespilhuset er der også et fantastisk sted at holde pause en varm sommerdag: Der har i flere år været opsat liggestole til fri afbenyttelse. Jeg håber denne tradition vil fortsætte til sommer. Det er en ganske særlig oplevelse at sidde der lige midt i byen, med en god bog – eller bare nyde vandet og stemningen.

Marmorkirken er en meget smuk bygning som du skal unde dig selv at gå ind i – og sætte dig ned og nyde. Det officelle navn er Frederiks kirke og den blev indviet i 1894. Faktisk skulle den have haft et mere pompøst udseende end det er tilfældet. Det er dog lidt svært at forsestille sig når man ser på det meget rigtig dekoreret udseende som kirken har. En lidt pudsig bonus info. er at der er små haver med vilde blomster omkring haven, som kirkens personale plukker af til buketter.

Det har været svært at vælge hvad jeg skulle have med i denne tekst. Og så kom den faktisk til at handle mere om pauser – end om at gå.

Og det er nok det  jeg holder allermest af når jeg er i København K:  En slentretur med god tid, og en god kop kaffe i hånden (helst fra Kafferiet). Når jeg går igennem Amaliehaven, holder pause på trappen ned mod kanalen eller sidder i en liggestol ved havnefronten- så følger jeg mig så gennemheldig ovre at bo i København. Vores lilleput hovedstad har charme og skønhed som er værd at rejse tusindvis af kilometer for at opleve.

Kilder:

A.P. Møller fonde

Kongelige slotte

Marmor kirken

Om at optimere pendler-turen

Der er en helt særlig glæde gemt i at gå den samme tur mange gange. Det er vist det tættest jeg kommer på at meditere. At gå en vej jeg har gået så mange gange, at jeg ikke tænker over hvor jeg skal hen. Kroppen bevæger sig næsten automatisk afsted og det giver plads til at tankerne kan flyde i den retning de vil. Det er på disse ture der dukker en mulig løsning op på problemer jeg har tumlet med. Og nye ideer bobler op til overfladen.

Det er også på disse ture at jeg pludselig kan vågne op og kan se at jeg er fremme ved målet – uden jeg havde bemærket det.

Jeg pendler til arbejde hver dag. På mine fødder. I den danske ordbog er begrebet ”at pendle” beskrevet sådan: ” bevæge sig frem og tilbage mellem to steder, regelmæssigt eller gentagne gange”. Så det må være dét jeg gør. Jeg pendler på mine fødder.

4 km hver dag. Frem og tilbage.

Den mest oplagte vej mellem min bopæl og mit job er en meget lang, lige og temmelig trafikeret vej. Ikke lige en rute der appellerer til at man benytter den hver dag.

Derfor gik jeg på opdagelse. Jeg brugt et par af mine lange lørdagsture på at gå på kryds og tværs. Flere gange kom jeg mere på afveje end på vej – men fik da set yderkanterne af det område som jeg færdes i til dagligt.

I hverdagene brugte jeg straks de små grønne stikveje, jeg fandt om lørdagen. Næste lørdag undersøgte jeg en anden del af området. Det var næsten som et puslespil der faldt på plads, brik efter brik. Til sidst endte jeg med to fine ruter som jeg veksler imellem. De er ret forskellige men fælles for dem er, at jeg går i rolige omgivelser og kun følger den store vej et ganske kort stykke.

For mig er der noget trygt ved det genkendelige. Når jeg går samme sted, på næsten samme tid hver dag, møder jeg nogle af de samme mennesker. Jeg følger med i by-naturens gang. Hvordan pilen ved søen:

  • Springer ud
  • Bliver mørkegrøn
  • Taber bladene
  • Skøjter med sin frosne spids i søen

Bittesmå indtryk som gør at jeg går lidt gladere gennem min hverdag.

Min pendlertur tager tre kvarter og den helt store gevinst for mig er, at jeg føler mig klar til den nye scene når jeg træder ind ad døren. Gåturens rytme og det faktum at der er et spænd af tid i mellem at jeg går ud og ind ad en dør.

Når jeg går, kan mine tanker og min sjæl følge med.