Tag: oplevelesr

Underholdning som oplevelse

Hvis du har fundet ud af, at mange af dine bedste minder er fra oplevelser hvor underholdnings-elementet vejede tungest, er dit næste skridt at arbejde aktivt på at få mere af det ind i din hverdag. Det kan dog være en dyr fornøjelse – så lidt kreativitet kan give dig flere muligheder.

“Underholdning” er ét af de fire oplevelsesdomæner som jeg har skrevet om før:

Det ligger i øverste venstre del af modellen. Det betyder at underholdningsdomænet i sin rene form, uden samspil med andre domæner, er en passiv aktivitet for deltageren. Både mentalt og fysisk. Man sidder oftes stille og modtager den underholdning der formidles for én –  f.eks. når man går  i biografen eller eller ser en fodboldkamp på tv.

Jeg har researchet på hvilke muligheder der er for gratis underholdnings oplevelser. De events jeg nævner her er alle i København.. Men jeg håber du kan få nogle ideer til hvor du selv kan opsøge mulighederne i dit eget område.

Stand up:

Vil du gerne have rørt lattermusklerne er der mange muligheder for at se gratis “Stand up”. Prøv at lave en google søgning i dit område – eller nærmeste storby. Her i København, er der rigtig mange muligheder på spillesteder, barer og i kulturhuse. Mange steder er der gratis entre, men du skal dog punge lidt ud til drikkevarer. Lygten station er ét af de kulturhuse der tilbyder gratis underholdning hver uge. 

Musik:

Hvis det er musik der giver dig glæde og gode minder, er der massere af muligheder for billige oplevelser. 

I København har du f.eks. mulighed for at nyde gratis udendørs koncerter på en flydende scene her i sommeren 2022 – arrangeret af Det Kongelige Teater. Her kan du høre skønne Kira Skov synge, stjernepianisten Gustav Piekut eller Den Danske Strygkvartet for blot at nævne nogle af de store navne der giver koncert med vand under scenen.

Et andet sted hvor der er store musikalske oplevelser, er på det Kongelige Danske Musik Konservatorium. Hele 200 gratis koncerter om året! Jeg har selv haft nogle meget fine oplevelser her. Nogle koncerter har været med studernede som på trods af at de endnu ikke er færdig uddannet – har et meget højt niveau. Men jeg har også hørt stjerner som Leonidas Kavakos og Bo Skovhus som har undervist i masterklas. 

Koncerter er nogle af de oplevelser som er nemme at finde – i hele landet. Brug f.eks. Kultunaut til at planlægge hvor du skal lægge øre til din næste musikalske oplevelse.

Er du til musik der er lidt mindre klassisk byder Byhaven på et hav af gratis koncerter sommeren over. Dette udendørs spillested ligger lige midt i byen, og oser af stemning og charme.

Film: 

Hvis du vil se film derhjemme, er det en god ide at besøge filmstriben.dk . Det er bibliotekernes digitale filmklub og her kan du gratis leje film via dit bibliotekskort. Det er hver enkelt kommune der administrere ordningen, så det kan være forskelligt fra sted til sted hvor mange film man kan se på en måned. Der er et meget bred udbud af titler, med fokus på smalle, europæiske kvalitetsfilm.

Vil du gerne se film sammen med andre er det værd at være opmærksom på at mange  kirker har filmaftner eller ligefrem en filmklub.  Alle er velkomne og der er så vidt jeg kan se altid gratis entre. Jeg kunne i en hurtig søgning se at film som “Skyggen i mit øje” og “Departures” var blevet vist her i vinter. Det er jo ikke en biograf-oplevelse, men man får glæden af at se en film sammen med andre. Og så altså gratis! 

Med denne lille smagsprøve på gratis underholdnings-oplevelser, håber jeg du har fået lyst til at opsøge nogle af de mange muligheder der findes rundt omkring i hele landet. Rigtig god fornøjelse.