Kategori: Gå i byen

At gå i kanten – om forskellen mellem folkevandring og unik oplevelse del 1

 

Har du prøvet at gå tur en lørdag eftermiddag her i foråret 2021? Måske ovenikøbet én af de dage hvor solen skinnede og himlen var blå. Så har du måske også oplevet næsten at gå skulder ved skulder med alle de andre der også gik tur.

Men faktisk vil du ofte have mulighed for at gå mere for dig selv hvis du ændrer din rute en smule. Et glimrende eksempel på dét er Bispebjerg kirkegård.

Den store vej ned gennem kirkegården går mellem den uforlignelige Grundtvigs kirke og skønne Utterslev mose. Her i coronatiden hvor gåture er blevet noget mange dyrker, er der ofte en sand folkevandring ned igennem kirkegården. Når jeg går tur vælger jeg i stedet at gå langs kanten af kirkegården. Dels giver det en længere tur – knap en time i rask gang – og dels giver det en varieret og smuk tur, som jeg varmt kan anbefale dig at gå.

Lad os følges ad på en tur langs muren:

Vi går ind ad indgangen lige over for Grundtvigs kirke og holder til venstre – hele tiden så tæt på ydermuren som det er muligt. Nu kommer vi til det gamle krematorie og kapel. På bagsiden af den smukke runde bygning er der et rigtig pænt haveanlæg. Det er jo en kirkegård, men det er så fint passet at det er en fornøjelse at gå der, lige meget om det er forår og der er udsigt til en pergola med blomstrende blåregn – eller det er efterår og den røde vin klatrer op af skorstenen.

Lige til højre for det der i dag hedder ”Dansekapellet” er der et lille bassin omringet af tre bygninger som udgør kirkegårdens kollobraium. Det er en af de meget få urnehaller der findes i Danmark. I dag er det kun den ene længe der er i brug. Gårdhaven er et af storbyens åndehuller, og da der ikke kommer så mange mennesker på denne del af kirkegården, kan vi holde en lille pause på bænkene ved bassinet.

Ud på den asfalterede vej igen, kommer vi forbi administrationsbygningerne og det nye krematorie. Efter parkeringspladserne drejer vi igen til venstre og befinder os i en lille have. Her er der også et lille bassin og mange blomster om sommeren. I sensommeren er der flotte farver her – leveret af træerne.

Jeg har ofte tænkt på at den gartner der har ansvar for dette område af kirkegården må have en særlig forkærlighed for træer. Der er meget spændende beplantning at finde her i dette hjørne: Denne del af kirkegården er lidt mere skovagtig og vildtgroende. Jeg syntes det er en stor charme, at der er så mange forskellige afdelinger på samme område.

Der er meget jeg gerne vil fortælle dig om Bispebjerg kirkegård, så i næste indlæg fortsætter vores rundtur indenfor muren.

 

Jeg har lavet en guide til Bispebjerg kirkegård som du kan købe HER.

Om at gå ved siden af bussen

Mange af os har en meget fastgroet effektivitetstankegang. Det vigtigste er at komme hurtigt frem. At komme mest effektivt fra A til B. Men nogle gange ligger der ikke en bevist tanke bag hvorfor vi gør som vi gør. Tør du udfordre dine egne vaner?

Hvorfor gør vi egentlig som vi gør? Det kan være meget sundt en gang i mellem at analysere éns egne mønstre og overveje om det er sådan man ønsker det skal være. I dag vil jeg sætte fokus på transport. Det kan godt være det hurtigste er at tage bussen eller bilen – men er det nødvendigt og er det dét du har lyst til?

Der er tider i livet hvor det er vigtigt at der ikke er spildtid. Har du f.eks. små børn og fuldtidsarbejde, så har det betydning at komme så hurtigt fra arbejdet til børnehaven, fordi jeres tid sammen er vigtig. Men så går årene, og nogle gange bliver vi ved med at gøre som vi altid har gjort. Nu har du måske et ikke så lille barn mere der går i gymnasiet. Er det stadigvæk lige så vigtigt at komme hurtigt hjem? Eller at få klaret lørdagsærinderne så effektivt som muligt? Hvad er det tiden går fra, hvis jeg kommer en time senere hjem? Måske er det bare sofatid?

Jeg er et evaluerende menneske. Så på et tidspunkt var disse tanker også oppe at vende hos mig. Jeg havde i mange år ikke kunne gå så meget. Men nu var det heldigvis sort datid. Jeg brugte bare stadigvæk de gamle vaner. Tog metroen og derefter bussen når jeg havde være ude. Hele vejen hjem til døren. En dag gik det op for mig at det var ikke nødvendigt mere. Jeg kunne vælge at gå.

Det var en enorm friheds følelse at have dette valg. Jeg lærte at spørge mig selv hvad jeg havde lyst til – inden jeg steg på bussen. Ofte var det at gå de sidste par km hjem. Eller bare stå af et par stop før. Nogle gange gik jeg også ind til byen – og når jeg så havde hænderne fulde af poser, var det fint at tage bussen hjem.

Så hermed en opfordring til dig: Prøv at tænke på din hverdag. Er der nogle vaner du kan ændre på, for at få lidt flere skridt ind i din dagligdag?

Måske det bare er, at stå af et par stop før og gå det sidste stykke hjem, ved siden af bussen.