For en del år siden have jeg en lille oplevelse som har sat nogle tanker igang hos mig:

Undervejs på en kirkegårds-gåtur, tog jeg et lille hvil på en bænk. Da jeg slog blikket ned, var der en lille mand med pibe og hat, fint lavet af grene og agern. Det fik mig til at smile og gå lidt gladere fra bænken end jeg kom.

Siden har jeg tænkt over at det er en form for generøsitet – at skabe noget som giver glæde og smil til andre. Det er jo ikke meget der skal til. Og det er nok lidt store ord at kalde det kunst; et par grene, nogle agern og et blad. Men det gør det samme som når vi smiler til en fremmet på gaden. Man føler sig set et øjeblik, af at have mødt venlighed.

I sommer oplevede jeg dette fænomen, da vi gik Hammeren rundt. En masse sten-stabler som stod tæt på et område ned mod vandet. Det var meget smukt – du kan se et billede af det øverst i denne artikel. Det er ikke lykkes mig at finde historien bag denne naturudsmykning, men oprindeligt stammer stablerne af 7 sten fra den Buddhistiske tradition. 

Jeg har mødt det i flere forskellige former på mine gå-ture:

• En lille sandskulptur der ligner en ynglingshund.
• En naturcollage lavet i skoven i efterårsfarver.
• En farverig kridt tegning på et fortorvet: “Ha´ en dejlig dag”

og så en af de mere humoristiske. Et ordsprog omsat til billedsprog: