At gå i kanten – om forskellen mellem folkevandring og unik oplevelse del 1

 

Har du prøvet at gå tur en lørdag eftermiddag her i foråret 2021? Måske ovenikøbet én af de dage hvor solen skinnede og himlen var blå. Så har du måske også oplevet næsten at gå skulder ved skulder med alle de andre der også gik tur.

Men faktisk vil du ofte have mulighed for at gå mere for dig selv hvis du ændrer din rute en smule. Et glimrende eksempel på dét er Bispebjerg kirkegård.

Den store vej ned gennem kirkegården går mellem den uforlignelige Grundtvigs kirke og skønne Utterslev mose. Her i coronatiden hvor gåture er blevet noget mange dyrker, er der ofte en sand folkevandring ned igennem kirkegården. Når jeg går tur vælger jeg i stedet at gå langs kanten af kirkegården. Dels giver det en længere tur – knap en time i rask gang – og dels giver det en varieret og smuk tur, som jeg varmt kan anbefale dig at gå.

Lad os følges ad på en tur langs muren:

Vi går ind ad indgangen lige over for Grundtvigs kirke og holder til venstre – hele tiden så tæt på ydermuren som det er muligt. Nu kommer vi til det gamle krematorie og kapel. På bagsiden af den smukke runde bygning er der et rigtig pænt haveanlæg. Det er jo en kirkegård, men det er så fint passet at det er en fornøjelse at gå der, lige meget om det er forår og der er udsigt til en pergola med blomstrende blåregn – eller det er efterår og den røde vin klatrer op af skorstenen.

Lige til højre for det der i dag hedder ”Dansekapellet” er der et lille bassin omringet af tre bygninger som udgør kirkegårdens kollobraium. Det er en af de meget få urnehaller der findes i Danmark. I dag er det kun den ene længe der er i brug. Gårdhaven er et af storbyens åndehuller, og da der ikke kommer så mange mennesker på denne del af kirkegården, kan vi holde en lille pause på bænkene ved bassinet.

Ud på den asfalterede vej igen, kommer vi forbi administrationsbygningerne og det nye krematorie. Efter parkeringspladserne drejer vi igen til venstre og befinder os i en lille have. Her er der også et lille bassin og mange blomster om sommeren. I sensommeren er der flotte farver her – leveret af træerne.

Jeg har ofte tænkt på at den gartner der har ansvar for dette område af kirkegården må have en særlig forkærlighed for træer. Der er meget spændende beplantning at finde her i dette hjørne: Denne del af kirkegården er lidt mere skovagtig og vildtgroende. Jeg syntes det er en stor charme, at der er så mange forskellige afdelinger på samme område.

Der er meget jeg gerne vil fortælle dig om Bispebjerg kirkegård, så i næste indlæg fortsætter vores rundtur indenfor muren.

 

Jeg har lavet en guide til Bispebjerg kirkegård som du kan købe HER.

Gilbjergstien

På toppen af Sjælland med kig over til Kullen, ligger en af de smukkeste gå ruter: Gilbjergstien. Hvis du ikke allerede har haft glæden af denne tur, syntes jeg du skal skrive den på din gå-liste.

Det er en af de ture jeg plejer at gå flere gange hver sommer. Vi er så heldige at vi ofte har lånt sommerhus i nærheden af Gilleleje, og i disse ferier har det været en stor glæde at kunne gå fra Tinkerup strand og ind til Gilleleje by. Det er en meget afvekslende tur, hvor man nogle steder kan føle sig hensat til vandreture i lande der har meget varmere klima end os. Der er den smukkeste udsigt ud over havet, og hvis du er heldig kan du nyde synet af paraglidere der svæver hen over Kattegat. Står solen højt på himlen, er det en lise at komme i ly for strålerne, i det tætte krat som stien også går igennem.

Den smukke udsigt er blevet nydt af mange mennesker gennem årene. Faktisk var en af de første turister i Gilleleje; Søren Kirkegård, som – formentlig fordybet i tanker – nød udsigten fra Gilberg Hoved. Der er sat en mindesten på dette sted som meget passende hedder ”Søren Kirkegård Stenen”. Hvis du vil være sikker på at se den på din tur, kan du finde den på denne adresse: ”Ved Skrænten 16, 3250 Gilleleje”

Når man kommer tættere på Gilleleje by er der en god asfalteret sti med kig til havet til den ene side og fine sommerhuse til den anden.

Gilleleje har gennem de seneste år udviklet sig til en perle af en by, med charme og altid noget godt at komme efter. Men det er en historie for sig, så det gemmer jeg til et andet blogindlæg.

Læs mere:

Hjerteforeningen har også beskrevet denne tur – du kan læse mere her: https://hjerteforeningen.dk/hjertestier/rute/gilbjergstien/?gclid=EAIaIQobChMIIuC36Ke7wIVTNOyCh2inQDBEAAYASAAEgIkBfD_BwE

Og VisitDenmark skriver om Søren Kirkegård stenen:

https://www.visitnordsjaelland.dk/nordsjaelland/planlaeg-din-tur/soeren-kierkegaard-stenen-gdk619333

Fra Fuglevadmølle til Brede – og tilbage igen

 

Lyngby er et overflødighedshorn af smukke gåture. En af mine yndlingsruter starter ved Fuglevad mølle. Her parkerer jeg min bil og træder straks ud i den smukke skov. Turen begynder med lyden af vandet der løber gennem den gamle mølle, og så er det bare om at gå lige ud. Det er en rigtig god tur at gå alene, hvis der er brug for at få orden på tankemylderet. På vejen mod Brede er der god sti hele vejen og roen sænker sig hos mig, når der er høje træer som tag, og en lille bæk som følgesvend.

På venstre side ligger Frilandsmuseet og på en del af turen er der udsigt ind til museets små huse og de grønne områder.

Turens vendepunkt er den fine park ved Brede Værk. Det er en meget velholdt have der altid får mig til at tænke på mine bedsteforældres nyttehave ved deres lille husmandssted i Sandby.

Jeg har et rigtig dejligt minde fra Brede Park, hvor jeg holdt min fødselsdag for nogle år siden. På det tidspunkt var det muligt at bruge et af de gamle drivhuse. Jeg havde inviteret hele familien til sandwich og kaffe som vi spiste i de fine omgivelser.

Miljøet uden for haven er meget charmerende med gamle fine bygninger og brostens belægning. Desværre er Værket blevet lukket pga. nedskæringer, men området omkring det er stadig et besøg værd.

Turen tilbage mod Fuglevad, plejer jeg at tage på den anden side af jernbanen. Stien er noget smallere og byder på flere stigninger. Undskyld hvis der er nogle Nordmænd der læser med!  Men efter danske forhold er der altså lidt stigning.

Hele turen er på ca. tre km og egner sig godt til en tur med hele familien, da der er en del at se på undervejs. Vær dog opmærksom på at vejen langs jernbanen ikke er super velegnet til klapvogn eller hvis man er lidt dårligt gående.

 

Hvor mange moser kan I snakke jer omkring?


Hvor mange moser kan I snakke jer omkring?

Utterslev mose er det helt perfekte sted at mødes hvis gåturen skal kombineres med en god venindesnak.

Og til det formål er søer og moser rigtig gode – fordi man ikke skal tænke så meget over hvilken vej man skal gå – man følger bare stien.

Jeg har gået rigtig mange gode ture her. Derfor må det også være det første sted jeg fortæller dig om. Jeg synes at ”mosen” er en perle i Nord-Vest. Det føles som ”rigtig natur” og der er skønt at gå uanset årstid og vejr, fordi en del af turen foregår, i læ af træer. Så her får du en kort oversigt over hvad du kan forvente af en tur omkring Utterslev-moserne:

I Københavns Nordvest-kvarter ligger spidsen af den ene af de tre moser. ”Den lille mose” som den hedder hos os, er også rigtig god til en tur efter maden hvis man har familiebesøg. Der er svaner der kan beundres på vejen, en indhegning med får og en rigtig fin lille legeplads.

Den anden mose ligger mellem Rådvadsvej og Hillerødmotorvejen. Her er der lidt længere stræk med grusstier, hvor man går lidt mere uforstyrret. Der er også mulighed for små afstikkere. Hvis du holder godt øje med det, er der små ”huller” i sivene hvor der er broer ud i vandet.

Sidste mose ligger på den anden side af Hillerødmotorvejen og strækker sig ud til Brønshøj. Denne mose byder både på et Outdoor Gym, legeplads med en kæmpestor edderkop og et kig til Husumvold kirke.

Men alt dette er det slet ikke sikkert I bemærker, hvis der er en lokal verdenssituation der skal vendes. Så når fødderne og snakken har ført jer omkring én mose kan man jo altid sige: ”Skal vi ikke liiiige tage en mose mere?”


Med egen skibakke, teater og vin-terasser

Har du oplevet at finde et sted som du ofte kørte forbi, men ind til denne dag havde overset? Og så viser det sig at stedet slog benene væk under dig? Den oplevelse havde jeg i efteråret, da vi ved et rent tilfælde fandt Naturparken Hedeland.

I bogen ”Løven, heksen og garderobeskabet” af C.S Lewis, går de fire børn igennem et garderobeskab, og kommer ud i fantasilandet Narnia på den anden side”.

Det var lidt den fornemmelse jeg havde, da vi en halvgrå efterårsdag dag kørte rundt, for at finde et sted at gå en tur. Pludselig så vi et stort amfiteater – i det der lignede ingen ting. Men nysgerrigheden var vakt og vi kørte ned ad den lange grusvej til parkeringspladsen. Det viste sig at vi var kommet til Naturparken Hedeland.

Det er et stort naturområde som udover det flotte amfiteater også har sin egen skibakke med lift! Det er meget kuperet og vi havde en flot udsigt på turen bl.a. ind mod Roskilde. Naturen er meget varieret og der er god plads, så jeg glæder mig til at skulle derud igen til foråret.

Hvis du også skulle have lyst til at se Naturparken Hedeland, skal du lige have et par smagsprøver på hvad du kan opleve:

  • Kommer du den første søndag i måneden vil du kunne opleve Hedelandløbet (når corona er ovre)
  • I sommerhalvåret kan du for 20 kr. få en tur med minijernbanen
  • Der er både vandre- og cykelstier at udfolde sig på
  • Du kan bruge legepladsen for de små, powerfitness banen for de større og hundeskoven for de firebenede

Jeg vil anbefale at du går ind på Naturparken Hedelands hjemmeside før du tager afsted. Det er en location der egner sig godt til mange forskellige aldersgrupper – så rigtig god fornøjelse i Hedelandet.

Om at gå ved siden af bussen

Mange af os har en meget fastgroet effektivitetstankegang. Det vigtigste er at komme hurtigt frem. At komme mest effektivt fra A til B. Men nogle gange ligger der ikke en bevist tanke bag hvorfor vi gør som vi gør. Tør du udfordre dine egne vaner?

Hvorfor gør vi egentlig som vi gør? Det kan være meget sundt en gang i mellem at analysere éns egne mønstre og overveje om det er sådan man ønsker det skal være. I dag vil jeg sætte fokus på transport. Det kan godt være det hurtigste er at tage bussen eller bilen – men er det nødvendigt og er det dét du har lyst til?

Der er tider i livet hvor det er vigtigt at der ikke er spildtid. Har du f.eks. små børn og fuldtidsarbejde, så har det betydning at komme så hurtigt fra arbejdet til børnehaven, fordi jeres tid sammen er vigtig. Men så går årene, og nogle gange bliver vi ved med at gøre som vi altid har gjort. Nu har du måske et ikke så lille barn mere der går i gymnasiet. Er det stadigvæk lige så vigtigt at komme hurtigt hjem? Eller at få klaret lørdagsærinderne så effektivt som muligt? Hvad er det tiden går fra, hvis jeg kommer en time senere hjem? Måske er det bare sofatid?

Jeg er et evaluerende menneske. Så på et tidspunkt var disse tanker også oppe at vende hos mig. Jeg havde i mange år ikke kunne gå så meget. Men nu var det heldigvis sort datid. Jeg brugte bare stadigvæk de gamle vaner. Tog metroen og derefter bussen når jeg havde være ude. Hele vejen hjem til døren. En dag gik det op for mig at det var ikke nødvendigt mere. Jeg kunne vælge at gå.

Det var en enorm friheds følelse at have dette valg. Jeg lærte at spørge mig selv hvad jeg havde lyst til – inden jeg steg på bussen. Ofte var det at gå de sidste par km hjem. Eller bare stå af et par stop før. Nogle gange gik jeg også ind til byen – og når jeg så havde hænderne fulde af poser, var det fint at tage bussen hjem.

Så hermed en opfordring til dig: Prøv at tænke på din hverdag. Er der nogle vaner du kan ændre på, for at få lidt flere skridt ind i din dagligdag?

Måske det bare er, at stå af et par stop før og gå det sidste stykke hjem, ved siden af bussen.