2.0

“Den ene fod foran den anden” – er kommet et skridt videre.

Siden har fået en grafisk make-over, som du måske har bemærket 🙂 Men den vigtigste forandring er at bloggen fremover vil bevæge sig i en lidt anden retning.

I det sidste års tid har jeg arbejdet på flere små projekter. Ét af dem er denne blog hvor jeg har skrevet om dejlige steder at gå tur.

Grunden til at jeg har fundet det vigtigt at skrive om fine steder at gå, er at det giver mig nogle små hverdags oplevelser, når jeg ser og oplever nye steder. Det giver mig værdi. Omdrejningspunktet fremover vil netop være “hvad er det der giver dig værdi i hverdagen?” Hvilke mål og drømme kan være med til at skabe basis for et liv med høj livskvalitet?

I mit eget liv har jeg hele tiden nogle mål jeg arbejder på at nå. Nogle mål er små og andre vil det tage årevis at nå. Min oplevelse er at ud over den glæde der er når et specifik mål nåes – så er der også en bonusgevinst. Og det er følelsen af selv at have kontrol over i hvilken retning mit liv bevæger sig. At jeg selv kan være med til at påvirke hvilke værdier der skal være grundpillerne i mit liv, og hvordan det kommer til udtryk i den måde jeg vælger at leve mit liv på.

Jeg er ikke coach. Men jeg har oplevet at det virker og jeg holder også af vejen hen til målet (bare den ikke er for lang – lidt utålmodig har man lov at være 🙂 )

Men nu er det jo sådan med livet at det ikke altid går i den retning vi selv havde tænkt os. Ind i mellem sætter livet nogle rammer for os der er snævre og ikke giver de muligheder vi kunne ønske os. I sådanne faser af livet, er det efter min mening endnu vigtigere at have en plan, og nogle mål som man ønsker at arbejde hen imod. Det at kunne holde fast i et lille hjørne af tilværelsen hvor man selv bestemmer retningen, er umådeligt vigtigt hvis alt andet i tilværelsen er usikkert for en stund.

Der er lige så mange mål som der er mennesker. Nogle drømmer om at blive økonomisk uafhængige.  Andre ønsker at leve et minimalistisk liv, hvor der er overskud af tid og plads til ro. Drømmen kan også være at leve sundt, med (hjemmedyret) fødevarer der bliver tilberedt fra bunden eller en hverdag der giver mulighed for at dyrke meget motion. Det er næsten altid muligt at dele en drøm op i små bidder. Det kan f.eks. være at sætte sig for ikke at købe brød, men at bage det selv. Det kan være første skridt på vejen mod et liv med sundt hjemmelavet mad.

Med  denne 2.0 udgave af min blog, ønsker jeg at inspirere til at overveje hvad der er det gode liv, for dig og hvordan du kan tilrettelægge vejen derhen.

Udover min blog har jeg nu samlet flere af mine små-projekter her på siden. Det er bla. mine designs af trackers og andre digitale produkter som sælges gennem min Etsy shop, som der er linket til på forsiden. På Spreadshirt har jeg også en lille shop hvor jeg designer t-shirts og andre fysiske produkter. Du kan også finde linket til den shop, på forsiden. 

Sidst men ikke mindst vil jeg opfordre dig til at følge min pinterest profil hvis du vil følge med i hvad der sker i mit lille digitale univers. 

Så hermed vil jeg byde dig velkommen til “Den ene fod foran den anden” 2.0. Jeg håber du vil få værdi af det indhold der er her på siden. Bedste hilsner fra Bettinna

Bernstorff slotspark

Med Bernstorff slot som omdrejningspunkt ligger den enorme Slotshave på 14 hektar.

Det er én af de kongelige haver som er under slots- og ejendomsstyrelsen ansvar. I dagligtale kaldes den Bernstorffparken og er et meget populært sted at besøg for hundeejere, fordi det er tilladt at lade hundene løbe løs. Så hvis man er glad for hunde, er det også en del af oplevelsen ved at gå her – at man får hilst på en masse firbenede venner – af alle mulige forskellige racer.

Hvis du har brug for at få nogle kilometer i benene med natur under fødderne og udsigt til himlen – er dette stedet at tage hen.

Parken varierer mellem skovområder og store åbne græsarealer. Der er mange stier og de er brede og godt vedligeholdt, så det er nemt at holde et højt tempo på turen.

Svenske villa er et stort gult træhus, som har fungeret som gæstehus da Dronning Louise fik det opført i 1888 og mange år frem. Siden hen har det været befalingsskole under Statens civile luftværn. I 1995 blev det gule hus restaureret af private kræfter, og i dag fungere det som kulturhus.

Slotsparken indeholder også en køkkenhave – men den er et kapitel for sig – så hvis du er interesseret, kan du læse mere her.

Kilder:

https://kongeligeslotte.dk/da/slotte-og-haver/bernstorff-slot/bernstorff-slotshave.html

Om Svenske Villa

Fra trivialitet til oplevelse

Hvilke faktorer er  egentlig tilstede når vi ikke blot opfatter noget som en hændelse men som en oplevelse?

Det vil jeg dykke ned i denne uge.

I sidste artikel reflekterede jeg over hvorfor det er vigtigt for mig – bevist at få gode oplevelser i hverdagen, og ikke kun reserverer dem til ferierne. Der var også et par tips til dig hvis du ønsker at  undersøge hvad der er gode oplevelser for dig.

Det er i sagens natur subjektivt hvad der betragtes som en god oplevelse. Men når vi opfatter noget som “en oplevelse” er der altid nogle bestemte elementer som er går igen. Det er bla. :

1: Der sker et brud med hverdagen. Den hændelse der indtræder er udover trivialiteterne i hverdagen.

2: Der er et overraskende moment. Der sker noget som du ikke havde forventet, og noget du bagefter var glad for var indtruffet.

3: Alle sanser bliver aktiveret.

4: Dine følelser bliver påvirket.

5: Du oplever at være meget fokuseret og at tid og sted ikke opfattes som normalt

6: Den proces der sker har indre værdi for dig.

Min livskvalitet  øges ved aktivt at tilvælge det som jeg ved giver mig glæde. Det kan gøres ved at  sætte mig selv i situationer hvor sandsynligheden er stor for at mine sanser og følelser bliver aktiveret. Og i miljøer der reflektere de værdier jeg har.

Det i sig selv skaber dog ikke oplevelser.

Men det flytter en triviel aktivitet op til et nyt niveau hvor jeg f.eks. ikke bare flytter mig fra A til B men også får ekstra glæde og energi. 

OG SÅ… en gang i mellem, indtræffer overraskelsen som løfter aktiviteten endnu et niveau op, så hverdagen bliver brudt, og jeg kan gå videre med en hverdagsoplevelse som minde.

En tur gennem en Københavnsk park en solskinsdag i marts, er et glimrede eksempel på hvordan en aktivitet som at gå til stationen kan ændre sig.  Skridt for skridt:

“Forleden gik jeg igennem Østre anlæg i København. Det var en smuk forårsdag med blå himmel og en masse mennesker i parken som tydeligt nød at solen endelig viste sig. 

At jeg befandt mig i parken var sådan set kun et udtryk for at jeg var på vej hen til metro-stationen. Det var dog et bevist valg at turen gik igennem parken og ikke langs med vejen. Fordi jeg ved at det giver mig glæde at gå i naturen(3), og at den stemning der er i parken, af glade mennesker der nyder solen, gør mig godt. (4)

Da jeg går langs stien nede ved søen, hører jeg lyden af en trompet (1). Jeg bliver nysgerrig og begynder at lede efter der hvor musikken kommer fra (5). Musikken skaber en helheds oplevelse for mig. Den blå himmel, naturen og stemningen løftes et niveau op, af at der tilføjes blæsermusik – som jeg sætter meget pris på. (2,4 og 6).

Den halve time jeg brugte på turen ville jeg nok ikke huske i dag – en lille uges tid efter, hvis jeg bare havde zig zagget mig igennem barnevogne og fodgængere på fortorvet. Men nu endte det med at blive et lille fint minde som jeg tager med mig.”

Det er lige præcis sådan en oplevelse som denne, der gør at jeg skriver her på bloggen hver uge. Jeg vil gerne være med til at du også oplever den forøget livskvalitet det giver, at vælge de gode stunder til. Det eneste det kræver er en bevidsthed om hvad der giver dig værdi. Når du først ved det, så er det ikke svært at vælge de situationer til der giver dig ekstra glæde. 

Jeg ønsker dig en hverdag fuld af mange små skønne oplevelser. 

Bedste hilsner fra Bettinna

Kilder:

“Oplevelsesøkonomi” af Jan Halberg Madsen. Systime

“Skab oplevelser” af Casper Bratvold m.f. Praxis

Gå efter de gode oplevelser

Jeg har nu rundet 50 indlæg med inspiration til konkrete steder at gå. Derfor tænker jeg det må være på tide at reflektere lidt over, hvorfor jeg finder det vigtigt, hver uge at skrive om noget så banalt som at gå tur.

Selv om jeg elsker de velkendte mønstre som hverdagen består af – er der ingen grundt til at det ender med at blive en grå masse, hvor man ikke kan skelne den ene dag fra den anden.

Jeg skriver dette i marts måned 2022. Bag ved os ligger en fælles oplevelse af to år hvor mange har arbejdet hjemme og vi har skåret vores sociale liv ned til et minimum. Rejser og store oplevelser har været noget der var ikke-eksisternede i de flestes liv.

Med denne bagage er jeg nok ikke  ene om at sætte pris på de – selv små – oplevelser, der bryder hverdagens faste rutiner.

Det er jo forskelligt fra person til person hvad der er “en god oplevelse”. Jeg kan leve højt på i mange dage at have hørt en live-opførelse af Brahms requiem, men for andre ville det være to meget lange timer som ikke ville efterlade personen med ekstra energi.

Opgaven er selv at finde ud af hvad der er “Guld-oplevelser” for dig – derefter skal du bare aktivt opsøge dem. Min erfaring er at der er en stor gevinst at hente, ved målrettet at implementere oplevelser i dit liv. Min egen livsglæde, energi og glæde bliver simpelthen større når jeg fylder gode oplevelser ind i min hverdag. Det er jo ikke raket videnskab at glæden bliver forøget af at gøre noget man syntes er interessant.  Men nogen gange går der bare så meget hverdag i den, at det er nødvendigt med en lille påmindelse om at opsøge de gode stunder. De kommer nemlige ikke (altid) af sig selv.

Hvis du ikke allerede ved hvad der giver dig glæde og værdi, er der her et par tips til hvordan du kan finde frem til det:

1: Kig i dine fotos:

Hvad er det for nogle motiver der fylder i dit fotoarkiv på telefonen? Det er en ret god indikator for hvad du har fundet interessant nok til at hive telefonen op af lommen. 

2: Dine bedste ferie minder:

Tag et stykke papir og skriv dine 5 bedste ferieminder ned. Tænk lidt over hvad der gjorde det til et særligt godt minde, skriv nogle stikord ned for hvert punkt.

Ex.

Minde: Hammerknuden rundt med hele den udvidet familie.

Stikord: Fællesskab, god tid, storslået natur, udfordrende gå-terræin, klipper.

I næste uges indlæg kan du læse om hvordan du veksler de gode minder til nye store hverdags oplevelser.

Tip: Tilmeld  dig nyhedsbrevet hvis du ønsker en påmindelse om hvad der kommer af nye artikler.

Categories: Reflektion Tags: Tags: ,

Klassiske æblesorter på rad og række

Hvis du er på jagt efter den helt rigtige æbletræs-sort til din have, er dette stedet for dig! Og det er ikke kun hvilke æbler du skal høste i fremtiden du kan finde inspiration til – men også vin, abrikoser, ferskner og pærer.

I Bernsdorff slotspark findes der et levende arkiv af træer. De er inddelt i kategorier så du nemt vil kunne finde det du søger efter:

  • Klassiske frugt træer fra Fyn og Jylland
  • Klassiske frugt træer fra Sjælland
  • Træer hvis frugt egner sig særligt godt til most og cider

Men der er mere at komme efter:

Op af de smukke gamle drivhuse er der lange espaliere med vinplanter, abrikos- og ferskentræer. Som i resten af haven er der også her opsat grundige optegnelser af hvilke sorter der står hvor.

Parken er ualmindeligt velholdt, så selv en februar dag uden så meget frodighed – er det en oplevelse at gå i det fine område.

I midten af af området ligger en lille sø. Langs den ene kant er der et stort rododendron bed som må være et overvældende syn i sæsonen.

Oprindeligt har gartneriområdet være spisekammer for slottet. Denne ide bliver på fineste vis ført videre i projektet ”Haver til maver” hvor kommunens børn hvert år har deres gang i haven som også fungerer som skolehave. Alt hvad der fremdrives her kan spises, og der er fokus på både dyrkning af maden og hvordan man kan bruge den.

Ved siden af Dronning Louises te-hus ligger rosenhaven hvor planterne står snorelige bag små buksbomhække som igen er omringet af snoede stier med hvide småsten.

Der er ingen slinger i valsen her. Alt er tilpasset den oprindelige stil, og skolehave projektet er også tilpasset stedets oprindelige stemning, ved at samlingshuset er en sort bjælkehytte. En æstetisk oplevelse, selv en dag uden blomster og blade på træerne!

Jeg vender tilbage til sommer!

Lidt om at stå sammen

Nogle gange siger billeder mere end ord. I denne tid kender mange af os til uro og bekymring over den usikkerhed der er i verden.

Midt i alt det der er forfærdeligt giver det dog mig glæde og håb, når jeg læser om alle de mennesker der på forskellig vis, hjælper dem der er kommet i nød.

Dette håb midt i mørket har jeg sat mine egne billeder på her. Du er velkommen til at dele det hvis du kender nogen det kan opmuntre. Bedste hilsner Bettinna

Categories: Reflektion

10 gratis oplevelser i København 2. del

I denne uge vil du kunne læse om 7 gratis oplevelser du kan få i København. I første del  kunne du blandt andet læse om slentreture på Østerbro, Konditaget i Nordhavn og den (næsten) magiske skolehave i Nord Vest.

I denne artikel kan du læse om parker  hvor du kan se kunst, få trænet overarmene eller tage en pause i grønne omgivelser, lige midt i byen.

Lad os gå i gang:

4: Bispebjerg kirkegård kan altid lægge stier til en god gå-tur. Jeg vil anbefale at du vælger at gå langs kanten af området, i stedet for blot at gå ned i gennem allén. Der er nemlig mange små fine afdelinger at gå på opdagelse i. Du kan finde smukke planter, vandbassiner og smukke alléer.

Bonus info: Det gamle kapel og krematorie blev for nogle år siden renoveret og er i dag et meget aktivt danse kulturhus. Følg med på facebook-siden for at se de mange spændende aktiviteter.

5: Enghaveparken tog næste pusten fra mig da jeg besøgte den første gang.  I 2019 genåbnede parken efter at være blevet byfornyet med et særligt fokus på klimatilpasning. De løsninger som landskabsarkitekterne fra “Tredje natur” har brugt er multifunktionelle, så at det både har en praktisk funktion i forhold til at håndtere store vandmængder ved skybrud, og at de samtidige er en æstetisk oplevelse eller har en rekreativ funktion. Dette eksempel er hentet fra en artikel på Dansk Arkitektur Centeres hjemmeside: “Flisebelægninger skaber et netværk af vandløb, der krydser parken med et tre meter dybt bassin. På tørre dage kan det bruges til rullehockey, fodbold og kulturelle arrangementer, og på våde dage kan børn hoppe i vandpytter.”

Bonus info: Den smukke gamle musiktribune  er tegnet af Arne Jacobsen og er sammen med de andre elementer han har tegnet til parken hans første arbejder. 

6: Den grå kødby ligner noget der burde ligge langt ude på landet, og de gamle fredede huse er faktisk gamle arbejdesbygninger. Den største bygning er Øksenhallen- kender du måske – som et et aktivt sted for messer og konferencer (i hvert fald før Corona). Da den åbnede i 1901 var der også meget aktivitet men det var 1600 kvæg som fyldte hallen på det tidspunkt. 

Jeg syntes at det særlige ved at gå her – er at der er så stor kontrast mellem den  næsten landby-stemning man oplever i den grå kødby, og det hektiske byliv der er på Istegade nogle få hundrede meter derfra.

7: Smedetoftensplads i Nord Vest er er helt ny-renoveret og blev indviet i december måned 2020. Den ligger foran et ungdomskulturhus og selve pladsen er indrettet så den henvender sig til de unge i kvarteret. Henrik Dannemand fra Berlingske-tidende kaldte det et ”Udendørs teenage værelse”. En betegnelse jeg synes rammer plet.

Det er en plads der både lægger op til, at man kan være aktiv og hænge ud. Det mest markante er den store lys-ring der hænger over pladsen og som bliver tændt ved solnedgang. Den skifter langsomt farve, så den passer til skumringens farver! Godt tænkt!

8: Amaliehaven syntes jeg er en lidt overset perle. Det er én af Københavns yngste parker, med sine knap 40 år. Den har fine små rum hvor man kan trække sig lidt tilbage på en bænk. Den er fungere lidt som et grønt pusterum midt på havnekajen og bliver ofte brugt dem der arbejder i nærheden, til at spise frokost i. Det er et oplagt sted at holde pause hvis du er på tur i indre by.

9: Lystbådehavnen bag ved Svanemølleværket emmer af stemning og du får gået en del kilometer uden egentlig at rykke dig ud af stedet. De lange moler hænger naturligt nok ikke sammen, men området er tæt af stemning og charme og er alle skridtene værd – selv om du går frem og tilbage. Et oplagt tur til en forårsdag hvor solen kan nydes på en af de opsatte bænke på molerne.

10:  Utterslev mose er en  perle i Nord-Vest. Det føles som ”rigtig natur” og der er skønt at gå uanset årstid og vejr, fordi en del af turen foregår, i læ af træer. Området strækker sig fra Nordvest og til Husum og undervejs kan du klappe får (sommersæson) træne på de udendørs gym, eller holde pause ved en af lejepladserne. 

Rigtig glædelig forår – og god tur ud i skønne København

10 gratis oplevelser i København 1.del

I løbet af det sidste års tid er antallet af blog-indlæg her på siden, steget stille og roligt.

Så I anledning af at foråret nærmer sig, vil jeg lave en lille oversigt  – som du kan bruge til inspiration når du vil opsøge de gode oplevelser i dejlige København.

Mit ærinde med denne blog er at udbrede glæde ved at implementere gå-ture som en naturlig del af hverdagen. Grunden til at jeg syntes det er så vigtigt at jeg har lyst til at skrive om det hver uge – er at min oplevelse er at det simpelthen giver mig en rigere hverdag.

Udover at gå-turene giver motion, ro til hjernen og frisk luft – så følger der ofte små overraskende oplevelser med.  De steder jeg skriver om her på bloggen er steder som jeg syntes er værd at besøge. Så med denne liste over 10 steder i København – håber jeg du har gode oplevelser i vemte.

I dag får du de 3 første steder på listen og anden del følger i næste uge (pssst: ønsker du en påmindelse – så tilmeld dig nyhedbrevet her.)

1: Banegaarden er en del af det meget spændende område omkring Otto Bussesvej, som er ved at skyde op i disse år. Et af de få steder i der er tilbage i København som stadig har noget rå charme over sig. Indledningen på områdets hjemmeside, sætter rammen for dette særlige sted ganske tæt på Dybbelsbro station: “BaneGaarden strækker sig over 15.000 kvm vild natur. Gårdpladsen ligger i hjertet af de ni trælader og i hver ende ligger de to grønne vildhaver med bier, høns og vilde brombærkrat.”

Bonus info: I foråret 2021  besøgte ‘Bonderøven’ Frank Erichsen området sammen med VesterbroLIV. Han har følgende kommentar til naturen: “det her område, det gør Vesterbro særligt interessant. Alle steder kan man tage initiativ til at skabe øget biodiversitet.” Klik her hvis du vil læse artiklen.

2: Østerbro er en stor bydel med mange variationer. Her er mange huse der er bevaringsværdige og godt vedligeholdt, så der er meget godt at se på for arkitektur intresseret. Tre områder som egner sig godt til at slentre rundt i og se på huse er:

  • Rosengade og gaderne omkring (lige ved siden af Kongens Have)
  • Nyboder
  • Området omkring Grønningen og Store Kongensgade

Bonus info: Vil du opleve helt moderne arkitektur er Konditaget-Lüders et besøg værd. Der er offentlig adgang fra kl. 07-22. Lige meget om du vil side på en af bænkene og nyde udsigten, eller du er mere til styrketræning og trampolin, er det en oplevelse at se det meget innovative bud på et moderne byrum.

3: Skolehaverne i Lersøparken kan give en oplevelse af at komme til en helt anden verden. Bare nogle få hundrede meter fra Bispebjergstation og den meget befærdede Tagensvej, ligger denne have bag meter høje hække. Det er næsten magisk at gå rundt blandt frugttræer, høns og blomster i dette fantastiske åndehul. I sommersæsonen er det lågen ofte åben for besøgende som vi se dette enestående sted.

Bonus info: Denne skolehave har ligget her i over 100 år, og har over 25.000 besøgende om året.

Husk at klikke ind på bloggen næste torsdag hvor du kan læse videre om gratis oplevelser i København.

Hammershøj og gå-turer

Mit ærinde med denne blog er at inspirere andre til at opleve glæden ved at gå. Lige som motiverne i nogle af de største kunstværker er meget enkle – er de store hverdagsoplevelser også gemt i det enkle.

Prøv at tænk på Vilhelm Hammershøj mesterværk “Interiør fra Strandgade nr. 30 med støvkornenes dans i solstrålerne”. Bag den meget lange titel gemmer der sig et mesterværk hvor motivet blot består af en dør og et vinduesparti.

En dør og et vindue er ikke noget mange mennekser vil give den store opmærksomhed, men set gennem Hammerhøjs øjne og fortolket med hans pensel, bliver det til et mesterværk. En stor oplevelse for beskueren at se på.

Jeg mener at den samme magi er gemt i det at gå.

Det er en automatiseret handling som de fleste af os kan foretage uden at ofre det meget opmærksomhed. Men netop i denne enkle handling er der gemt en gave som er meget værdifuld for den der vælger at åbne den.

Min oplevelse er – at når jeg går nye steder, så sanser jeg på en mere intens måde, end når jeg går i mit nabolag. Du kender det måske fra når du er på ferie. De minder der kommer med hjem i kufferten er ofte  fra steder du har gået – som adskiller sig fra det du kender hjemmefra.

  • Smalle gader med skæve, gamle huse
  • De snoede bjergstier
  • Den brede boulevard med palmer på begge sider af vejen

Den rigtig gode nyhed er at du kan få oplevelser der minder om disse – ind i dit hverdagsliv. De er tilgængelige ved at tage bussen eller cyklen til et sted som du ikke kender. Og så bare gå på opdagelse!

De guld-minder jeg har med mig fra mine gå-turer er oftest noget der indeholder:

  • Kunst: (Som da jeg stod i en skov i Lyngby med frit udsyn til en konservator der arbejde på et gigantisk maleri i sit værksted.)
  • Natur: (Feks. da jeg for mange år siden, for første gang gik ind i Glyptotekets have, og oplevede dette grønne pusterum – lige midt i byen.)
  • Arkitektur: (At opleve alle de gamle finurlige bygninger i Carlsbergbyen)

Hvad der skaber de store oplevelser og gode minder hos dig – ved du bedst selv. Hvis du ikke er helt sikker på hvad det er – er du velkommen til at kigge rundt på bloggen her og finde inspiration.

Det er mit ønske at denne blog vil bidrage til at du også oplever, at det er muligt at gå sig til en gladere hverdag.

Husk at fejre alle dine sejre

Om nogle ganske få dage starter vinterferien. Det er på en måde den første milepæl i et nyt år. Nytår ligger allerede et stykke væk i tankerne og hverdagen har indfundet sig. Men hvordan var det nu liiiige med de der nytårsfortsætter??

Måske har du det som mig: jeg elsker at sætte mål! Den får hele armen ikke kun til nytår, men med jævne mellemrum året igennem. Jeg sætter mål for motion, økonomi, madlavning, hvordan de huslige gøremål kan optimeres og så videre… Og det virker at sætte målene! De hjælper mig til at komme tættere på den hverdag jeg ønsker mig, og det gør mig glad når jeg får en ny vane ind i min hverdag – eller får ændret noget jeg synes er uhensigtsmæssigt.

Men nogle gange kan der godt være et lidt stort spænd imellem hvad der virker som en rigtig god ide når jeg sidder i min sofa i slutningen af en juleferie, og den virkelighed der indfinder sig i en travl uge i slutningen af januar. Det er måske ikke lykkes at få gået den lange tur 3 gange om ugen, få lavet aftensmad fra bunden hver dag (med ekstra mange grøntsager) eller at følge den detaljerede rengøringsplan. Ikke hver uge i hvertfald. Det kan være lidt fristende bare at skubbe mine mål ind under det indre gulvtæppe og glemme at de har været der. For det lykkes jo alligevel ikke.

Men noget er der jo sket. Det gælder bare om at få øje på det. Der var måske to skønne, søndagsgåture med min mand i januar. Og rengøringsplanen blev da fulgt den lørdag, da solen skinnede ind og afslørede at der var plads til forbedring.  Det kan være svært at se de små sejre hvis man ikke registrer dem. At “tracke” sine nye vaner er lidt som at lave et budget – bare for mål i stedet for penge.

Så hvis du ikke allerede “tracker” har du nu muligheden for at prøve det af. Det er ganske lavpraktisk: Kryds af når du har udført den handling du gerne vil indføre som en ny vane.

Dermed er vi fremme ved mit mål med at skrive dette indlæg: Husk at roser dig selv for alle de de gange hvor du lykkes.

Du kan downloade og printe en gratis habit tracker her.

Categories: Reflektion Tags: Tags: