Nu er hegnet endeligt fjernet, og os der spændt har gået og kigget ind mellem kvadraterne i trådhegnet, kan nu få syn for sagen og se hvad Postbyen har at byde på.
Der har længe været arbejdet på området for toppen af de skæve betontrin ved siden af Danske Banks nye domicil. Nu er arbejdet færdigt og København kan nu byde velkommen til den lille nye lomme: “Postbyen”.
Selv om område indeholder et par meget høje huse, har jeg alligevel fornemmelsen af at være i et lille intimt rum, med sanselighed og plads til at kigge langt – hvilket kan være en svær disciplin at dyke i København.
Der er arbejdet meget med runde former både i belægning, stier og i byggeriet, hvilet giver et meget vellykket resultat. Man føler sig nærmest lidt omfavnet af byrummet. Især det meget fine springvand som er designet af kunstneren Jeppe Hein og som åbenlyst invitere til interaktion med de besøgende i Postbyen. Jeg har flere gange observeret både voksne og børn der med mere eller mindre held – og tørre bukser – interagere med de rum som det omskiftelige springvand skaber.
Selv om der kun er 400 meter hen til Glyptoteket føltes det som en generøs gave, at kunne nyde Carl og Ottilia smukke bygning uden at der er noget der skygger for synet. Og når det smukke springvand så rejser sig midt i byrummet er det som om der bindes en usynlig sløjfe som rækker hen over de 120 år der er i mellem de to anlæg.
At “Postbyen” også indeholder Danmarks første skærmfri legepladsen er kun en ekstra grund til at besøg det fine nye byrum midt i København.
God tur 📮